Den innovative godsejer fylder 60 år

Kammerdame, hofjægermester, godsejer og ottende generation på Kragerup Gods ved Slagelse, Birgitte Dinesen, fylder 60 år fredag 12. januar

Med ingredienserne innovation, mod og flid har hun moderniseret Kragerup Gods og skabt en bæredygtig ejendom med hotel, konferencecenter, restaurant, go-high klatrepark, et skov- og agerbrug på 1.200 ha og seks store vindmøller.

Birgitte Dinesen har med en utrolig arbejdsindsats skabt en virksomhed, der er vokset fra ’fem blå mænd’ til 70 ansatte. Det kræver mod, innovation og flid at nå så langt på 20 år.

Siden 1998 er det gået stærkt med projekterne. Ud over landbruget er det bærende element i dag et fire-stjernet hotel- og konferencecenter med plads til op til 300 personer i den flotte, nyistandsatte Kviestald. Alle de gamle avlsbygninger er siden 1998 taget i brug til nye formål: 49 hotelværelser, konference- og festlokaler samt en wellnessafdeling. Derudover er Restaurant Blixen, der er opkaldt efter familiemedlemmet Karen Blixen, at finde i det gamle godskøkken.

Herudover har Birgitte Dinesen med sin mand, godsforvalter Olav Ditlevsen, skabt et eldorado af udendørsaktiviteter i den gamle parkskov.

Birgitte Dinesen har stadig mange drømme og ideer, som hun gerne ser realiseret: En stor drøm er en hytteby i trætoppene på godset. »Lur os, om det ikke er en realitet, inden man får set sig om. Birgitte handler mere, end hun taler, og hun er ikke mundlam«, siger vennerne.

Der holdes reception i hovedbygning, Kragerup Gods, fredag 12. januar kl. 13.00-15.00.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle