Af Morten Høyer, direktør for Politik og Kommunikation, Landbrug & Fødevarer.
2018 bliver endnu en travlt politisk år for fødevareklyngen. Selvom 2017 blev et år, hvor der blev truffet rigtig mange politiske beslutninger på Christiansborg, der havde betydning for både landmænd og fødevarevirksomheder – ja, så venter der endnu et år, hvor vi allerede nu kan se, at politikerne kommer til at kredse om vores erhverv.
Og ikke alene skal politikerne tage nye beslutninger, en stor del af de politiske beslutninger, der blev truffet på Christiansborg i 2017, skal eksekveres.
Allerede nu kender vi en række af de politiske dagsordener, som vil have betydning for vores hverdag. Nedenstående er et udpluk af de dagsordener, som vi ved vil få politisk fokus i løbet af 2018, og de dagsordener, som L&F vil holde et vågent øje med.
EUs Klimastrategi 2050
Med al sandsynlighed vedtager EU sin klimaplan for 2030 til foråret. Når det sker, går Kommissionen i gang med at lave en mere langsigtet klimaplan frem til 2050. Indtil de afslører deres udspil til sommer, arbejder vi i L&F på at fremme idéen om et fælles reduktionsmål for landbruget i stedet for 28 forskellige reduktionsmål i hvert eneste land.
Ny gødskningslov
Med målrettet kvælstofregulering lige rundt om hjørnet arbejder Landbrug & Fødevarer naturligvis på at påvirke den nye gødskningslov, der skal komme i foråret. Den kommer til at skabe rammerne for målrettet kvælstofregulering som indføres i 2019. Den samtale skal vi være til stede i fra start til slut, så vi sikrer de bedst mulige forhold for L&F’s medlemmer.
Fosfor, ammoniak & ny husdyrlov
Det er meget vigtigt for os, at husdyrbrugene har ordentlige rammebetingelser. De nye fosforkrav kommer til at have stor effekt på dem, og det er vigtigt at sikre, at reglerne bliver så lempelige som muligt.
Derudover vil vi kæmpe for at få ændret de specifikke ammoniakkrav i husdyrloven. Den nye husdyrlov skal følges til dørs, så vi er sikre på, at den bliver implementeret ordentligt, og at de sidste hængepartier som lugtnormtal mv. får en ordentlig politisk behandling, der ligger inden for rammerne af, hvad vi kan acceptere.
Klimamål
Forhandlingerne om EU’s klimaplan 2030 skal implementeres på ikke-kvotebelagte områder (boliger, bønder og biler). Forhandlingerne bliver skudt i gang allerede i årets første måneder, hvor vi regner med at se et udspil fra energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt.
Det er ingen hemmelighed, at Danmark har fået nogle meget høje reduktionskrav fra Bruxelles, og det kan blive meget dyrt for erhvervet, hvis implementeringen ikke tager hensyn til den kæmpe reduktionsindsats, erhvervet allerede har formået.
Mangel på arbejdskraft
I takt med, at arbejdsforholdene og lønniveauerne i en række østeuropæiske lande, særligt Polen, stiger, forlader flere Danmark for at vende hjem til det land, de kommer fra. Udviklingen betyder samtidigt, at arbejdere fra lande længere væk – eksempelvis Ukraine – vælger at tage arbejde i lande tættere på deres hjemland, fremfor at tage hele vejen til Danmark. Samtidigt mangler vi elever til bedrifterne. Det bidrager alt sammen til, at vi risikerer en udtalt mangel på arbejdskraft i fremtiden, og derfor skal vi arbejde for, at landbruget bliver mere attraktivt at gå ind i.
Ejendomsvurderinger
Det nye system for ejendomsvurderinger træder i kraft for almindelige ejerboliger i 2018 og for landbrugsejendomme i 2019. Derfor vi i 2018 arbejde for, at Skatteministeriet får udmøntet den nye vurderingslov på en hensigtsmæssig måde for erhvervet og ikke kun fokuserer på de mange ejerboliger. Derfor vil vi i år bistå Skatteministeriet med at prioritere solide data, retssikkerhed og fornuftige principper til vurdering af landbrugsejendommene.
Presset på mere dyrevelfærd
Man skal ikke have været særligt opmærksom i 2017 for at opdage, at dyrevelfærd har været en dagsorden, der har givet anledning til stor debat. Både popmusikere, bloggere og målrettede kampagner har lagt pres på griseproducenterne. Vi skal gå aktivt ind i debatten - proaktivt, konstruktivt og med fakta i orden, men vi hverken kan eller vil stå på mål for påstande, som ikke bygger på virkeligheden. Og det vil vi gøre lysende klart.
Pesticidafgiftens afskaffelse
Afgifterne på planteværn er en torn i øjet på landmænd. Afgiften koster omkring 6-700 mio. kr. om året. Mange af de lande, vi sammenligner os med, har ingen pesticidafgifter, og de ekstra penge i landbruget vil kunne skabe jobs og vækst. Den kamp har vi ført i det forgangne år, og den kamp skal vi fortsætte med.
Brexit
Brexit kommer. Det er der efterhånden ikke nogen tvivl om - og der er heller ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at kunne mærke det. Storbritannien er vores største aftager af grisekød, og derfor skal vi naturligvis følge forhandlingerne nøje. Forhandlingerne er nu kommet ind i fase to og skal helst være helt færdige til oktober. Vi kæmper for, at UK forbliver permanent medlem af EU’s toldunion, og den skilsmisseaftale, der nu er indgået, trækker i den rigtige retning.
