Den teleskoplæsser tager kabinen med op

For et par år siden gik Fendt ind i teleskoplæssermarkedet med et samarbejde med den tyske producent Sennebogen.

Mens Agco-brødrene MF får deres leverancer fra Bobcat, er det altså tysk isenkram, der ligger bag de Fendt-brandede maskiner.

I første omgang lancerede Fendt en model T955 med ni meter løftehøjde og 5.500 kg maksimal løftekraft.

Fendts teleskoplæsser har en særlig feature, som adskiller den fra en lang række af konkurrenterne. Førerhuset kan nemlig følge med op, så man kan komme i øjenhøjde med sit læssearbejde.

Nu er Fendt så klar med en lillebror, som man ifølge en pressemeddelelse også agter at tilbyde danske kunder.

Med Fendt Cargo T740 kan man få kabinen med op i 4,1 meters højde. Den nye model går lige nøjagtig ind i klassen for maskiner, der kan løfte fire ton og har en løftehøjde på op til 7,7 meter.

Løftearmen skyder med en kraft af 65kN, hvilket skulle gøre den i stand til at klare mange typer landbrugsopgaver, og så flyder der 170 l/min kapacitet på hydraulikolien.

I forhold til dens smidighed opgøres venderadius til 4,15 meter.

Faktaboks

Fendt Cargo T740

  • Ny lillebror til Fendts første teleskoplæsser.
  • Særlig detalje er klart kabinen.
  • Maks. løftekapacitet: 4 ton.
  • Maks. løftehøjde: 7,7 meter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle