Vi kæmper ofte med både tiden og tilstrækkelig fugt til at få etableret gode efterafgrøder efter høst. Såning af efterafgrøderne som udlæg om foråret kan være en måde at få bedre og kraftigere efterafgrøder på. Biologisk set har undersåede efterafgrøder den fordel, at der er levende planter på marken fra etablering af hovedafgrøden indtil etablering af næste års afgrøde. Brancheanbefalingens krav om mellem- eller efterafgrøder efter bælgsædsafgrøder og afgrøder med forfrugt kløvergræs peger i retning af flere undersåede efterafgrøder.
Undersåede efterafgrøder kan være helt simple f.eks. græs under hestebønner eller hvidkløver under korn, men der er findes mange interessante arter, der egner sig til undersåning. De kan være med til at øge diversiteten både over og under jorden. I Økologisk VKST har vi bl.a. eksperimenteret med cikorie, bibernelle, kællingetand og lancet vejbred. Flere af dem har både dybere og kraftigere rødder end hvidkløver og rajgræs. Fra N-min analyser ved vi, at efterafgøder med bælgplanter kan levere 100 kg N/ha til næste afgrøde.
