Kønssorteret sæd, som giver tyrekalve, er et interessant værktøj, især hvis man har problemer med at afsætte sine kalve.
Hvem er kønssorteret ’handyrsæd’ interessant for?
»Det er især interessant for de mælkeproducenter, som afliver tyrekalve, eller som har svært ved at afsætte kviekrydsningskalve. Her vil kalvene være langt mere attraktive, hvis flertallet er tyre. I første omgang vil især jerseyproducenterne være dem, der tager den nye mulighed til sig, fordi de ikke systematisk må aflive tyrekalve fra 2022 eller allerede 2021, hvis de leverer til hjerteordningen«.
Er der ulemper ved kønssorteret sæd?
»Nogle landmænd oplever, at drægtighedsraten er lavere, når der anvendes kønssorteret sæd. For den nye sorterede ’handyrsæd’ er det også værd at bemærke, at der opnås tyrekalve ved 85 ud af 100 fødsler. Der vil stadig blive født en mindre andel kviekalve. For sorteret ’hundyrsæd’ er kvie-raten 93 ud af 100 fødsler«.
Hvordan vil et øget forbrug af sorteret ’handyrsæd’ påvirke kalveproducenterne?
»De kan få en mere simpel kalveproduktion, fordi de slipper for at skulle fede kviekrydsningskalve op. Disse kvier skaber ofte støj i etablerede kalveproduktioner, fordi kvierne kommer i brunst, og de skal oftest fedes i en længere periode for at opnå en attraktiv slagtevægt. Kalveproducenterne kan udnytte den nye mulighed ved at stille krav om øget brug af ’handyrsæd’ for at ville købe kalve fra konkrete bedrifter«.
Hvad med muligheden for at opnå slagtepræmie?
»Da den samlede, koblede præmie ligger fast, vil beløbet pr. kalv falde, hvis der slagtes flere præmieberettigede dyr. Men på den korte bane vil der næppe ske den store forskydning, fordi nogle kvier allerede i dag slagtes, så man kan opnå slagtepræmie«.
Er kønssorteret sæd også interessant til kødkvægskøer?
»Ja, hvis man inseminerer sine kødkvægskøer, bør man bruge sorteret sæd og opnå flere tyrekalve til slagtning«.
