Derfor betaler de med glæde for kontrollen: Bedre tal har femdoblet køernes ydelse

De lever i det stille, og mælkeproducenterne betaler regningen uden de store protester, for det er helt frivilligt, om man vil have ydelseskontrol på bedriften. Alligevel er 90 procent af Danmarks mælkeproducenter tilsluttet – større andel end nogen sinde. Et blik på resultaterne kan måske forklare noget af det.

Da den første kontrolassistent i 1895 pumpede cyklen, kørte rundt på gårdene og målte de enkelte køers ydelse og fedtprocent i mælken, lå den årlige ydelse på 2.000 kg mælk pr. årsko. I dag ligger den på over 11.000 kg. En femdobling.

Dengang var fedtprocenten under 3,5 – i dag er den næsten oppe på 4,5 procent.

Siden er mange flere analyser kommet til, så landmanden får oplysninger om fedt, protein, celletal, urea, bakterier og svampe, ketonstoffer og sygdomme som salmonella, tal, som bruges til at styre fodring, pasning og sundhed med mere.

Penge i tal

Michael Jensen, der er formand for RYK, har en formodning om, hvordan det kan være.

»Der er altid nogen, der siger, de ikke bruger det så meget, men det er jo frivilligt. Når en besætning med 200 køer betaler cirka 40.000 kr. om året, tænker jeg, de synes, det har en værdi. Hvis de ikke agerede på nogle af de data, de får, kunne de ikke være oppe i det gear, de er«, argumenterer han.

Hans vurdering er, at det ville koste 2.000 kg mælk på ydelsen årligt at undvære tallene. Pr. ko!

Et eksempel. Hvis en besætning med 200 køer rykker fra Arlas næstbedste til den bedste klasse i celletal, vil alene det højere kvalitetstillæg betyde cirka 40.000 kr. i ekstra afregning om året.

Spørgsmålet er, om RYK kan tage æren for den store fremgang hos de danske mælkeproducenter. Mange andre har bidraget, men uden målinger var det næppe gået.

»Avlen havde ikke nået samme resultater uden alle de informationer, RYK bidrager med. Det handler om alt fra sundhed til fedt, protein, ydelse, malketid og meget mere«, siger han.

Resultaterne går direkte ind i de avlsindekser, som avlsstationerne bruger for at forbedre dyrenes produktionsegenskaber.

Bedre sundhed

Historisk set målte kontrolassistenterne kun ydelse og fedtindhold, så landmændene kunne vælge de køer til avl, der gav mest mælk og fedt med mindst foderforbrug. Indirekte bragte de også erfaringer rundt gårdene imellem. Siden lavede de foderplaner for landmændene, men den rolle har de ikke længere, påpeger Niels Henning Nielsen, direktør for RYK.

»I dag er vores fornemste opgave at samle data og koble dem sammen, så de giver merværdi. Til gengæld er det landmanden og hans rådgivere, der sørger for at gøre brug af informationerne«, siger han.

Merværdi kan, når man kan måle 20 forskellige ting i mælken, opstå på mange måder.

»Vores måling af bakterietyper er for eksempel vigtige i forhold til at reducere brugen af antibiotika«, nævner han som eksempel på, hvad RYK bidrager med.