Danske landmænd er høj-effektive og i den europæiske superliga, når det kommer til disciplinen at producere mest mælk pr. arbejdstime.
Selv om arbejdslønnen kan føles som en tung udgift, er danske mælkeproducenter fantastisk gode til at få det bedste ud af de ansatte, faktisk så meget, at effektiviteten i kostalden kompenserer for de høje lønninger. Det viser tal fra det internationale forskningsnetværk IFCN, der har samlet data fra hele Europa og sammenlignet mælkesektoren på tværs af grænserne.
I undersøgelsen har danske mælkeproducenter de næsthøjeste timelønninger. Kun hollænderne må grave endnu dybere i lommerne for at betale de ansatte. Det er helt i tråd med den udbredte opfattelse af, at det er dyrt at have folk ansat i Danmark.
Kigger man i stedet på lønudgifterne pr. kilo mælk, så vender billedet totalt. Her ligger danske mælkeproducenter i den bedste række med et meget højt antal kilo mælk pr. arbejdstime.
Dygtige landmænd
»Det er et faktum, at timelønnen er høj i Danmark. De danske mælkeproducenter er bare fantastisk dygtige til at få meget ud af arbejdskraften«, siger erhvervsøkonom i Seges, Morten Nyland Christensen, der har været med til at levere danske tal til undersøgelsen.
»Der er ingen tvivl om, at gode medarbejdere giver mere værdi. Hvis man har for meget fokus på, at de ansatte skal være så billige så mulige, får man nok også det, som man betaler for«.
»Danske landmænd har investeret i mange dyre ting, og det er drevet af de høje lønninger. Teknologien skal udnyttes bedst muligt, og så giver det god mening at købe den arbejdskraft, der kan maksimere maskineriet«, siger Morten Nyland Christensen
Skruen uden ende
Undersøgelsen viser, at danske landmænd har investeret mere kapital i bedrifterne end gennemsnittet. Investeringerne er bl.a. drevet i vejret, fordi lønningerne i Danmark er høje, og det giver derfor mening at minimere arbejdstiden.
»Så man kan godt sige, at udgifterne er flyttet fra mennesker til maskiner. Den udvikling får danskerne det maksimale ud af«, siger Morten Nyland Christensen.
Danske mælkeproducenter har altså ikke for høje arbejdsomkostninger i sig selv, men har investeret store summer i tiltag, der reducerer arbejdsforbrug, investeringer, der gør det vigtigt at have kvalificeret arbejdskraft, der kan holde apparatet effektivt.
»Hvis man ikke kan finde den fornødne arbejdskraft til at passe køer, giver det god mening at spørge sig selv, om man skal betale lidt mere i løn, så man kan tiltrække den rigtige arbejdskraft. Fokus på at spare lønkroner gør det endnu sværere at tiltrække de dygtige medarbejdere«, siger Morten Nyland Christensen.
»Dygtige medarbejdere kan være med til at optimere nogle processer, der skaber bedre sundhed eller højere mælkekvalitet. Det vil give en værdi på bundlinjen«.
»En dygtig driftsleder kan også tage noget ansvar fra ejerens skuldre og dermed frigive tid og overskud til, at der kan træffes velovervejede beslutninger på bedriften«, siger Morten Nyland Christensen.
Faktaboks
- IFCN, det internationale forskningsnetværk inden for mælkeproduktion, indsamler hvert år data fra en lang række lande og opstiller et sammenligningsgrundlag af mælkesektoren på tværs af grænser.
