Hans Ingemann Nielsen har valgt en række utraditionelle maskiner til sin omfattende frøprodukton på 320 hektar på Stevns.
»Frø er spændende, og jeg kunne ikke undvære at dyrke frø. Der er ikke noget bedre end skulle i gang med at høste frø, og trille ind i en frømark der står godt.
Vi skal jo have mest muligt ud af hver eneste hektar, og der er frø godt, hvis det bliver gjort rigtigt. Engrapgræs er den frøafgrøde, der har det største potentiale, og jeg har altid været god til at få det til at gi' noget.«
»Aksene ligger den rigtige vej og kommer lige ind i et fuldstændig jævnt flow. I alm. rajgræs kan vi køre fire-fem km/t, i engrapgræs to til fire km/t. Det er stort set intet spild. Det er reduceret til 20 til 40 kg/hektar, efter hvor tørt og bøvlet det er at høste.
Skærebordet har en hydraulisk tiltfunktion, som jeg bruger, når afgrøderne har lagt sig helt ned. Desuden har de to kraftige bærehjul, som bærer skærebordet og tager lidt af vægten af mejetærskeren. Det får også skærebordet til at arbejde i en konstant højde.
Desuden får bærehjulene skærebordet til at arbejde mere ensartet. Det er tit et problem at høste græsfrø og samtidig sætte en høj stub, som jeg gerne vil. Her vil almindelige skæreborde uden støttehjul gerne arbejde fra side.«
»Det er ca. 150.000 kroner dyrere end et almindeligt skærebord, men det skal ses i forhold til en kapacitetsforøgelse på 15-20 procent, måske mere. Så i forhold til en mejetærsker til et par millioner er de 150.000 kroner hurtigt tjent hjem igen, og jeg tror ikke, at det rent vedligeholdelsesmæssigt er dyrere at køre med, end andre skærebord.
Jeg har desuden købt et luftanlæg til brug ved spinathøsten. hvor der monteres en blæser på siden af mejetærskeren, og så ledes luften i rør ned over knivene og reducerer spildet ved knivene til ca. det halve af de ca. 15 procent, der ellers tabes der. Luftanlægget kan også bruges til meget kort engrapgræs, og alm. rajgræs der ligger helt ned.«
»Det tredobler kapaciteten på afpudsningen. Vi splitter halmen ud ved høst og pudser i bund nogle dage senere. Det er den rigtige måde at gøre det på. Du får klippet i bund og får lys ned i bunden. Især den første afpudsning er vigtig at få helt i bund, når der ikke brændes af.
Til årets sidste afpudsning i engrapgræsset kører vi dog med en slagleafpudser.«
Læs mere i Frøavleren nr. 3, som netop er udkommet og kan bestilles på tlf. 33 39 47 10