Bulgarsk økologi er i vækst, og kunne vokse endnu mere, hvis ikke det var så bureaukratisk, mener landmand.
Det er svært at få øje på jordbærplanterne nogle steder, fordi græs, bynke, kamille og andet ukrudt vokser frodigt i rækkerne. Indimellem lyser nogle røde jordbær op imellem det grønne.
»Den mark dyrker vi ikke længere«, siger Ivan Chubrin, der er jordbær og hindbæravler, og peger på de, der ser værst ud.
I den anden ende af marken ser det ganske godt ud, og det hjælper også på indtrykket, da han sender en bakke søde, saftige jordbær rundt.
Hindbærarealerne ser bedre ud. Her kan han harve mellem rækkerne, så der er rent og kun lidt ukrudt inde i selve række. Men det dækkes hurtigt af hindbærbuske, der vokser med raketfart.
Dyr certificering
Selv om Ivan Chubrin ikke sprøjter med pesticider og gødningen stammer fra hans får, er de 10 hektar med bær ikke certificeret økologisk.
Det er der to gode grunde til:
»For det første er det relativt dyrt i Bulgarien. Det vil koste os 1.000 euro (7.500 kr., red.) årligt. Når man så tænker på, hvor bureaukratiske reglerne er, og hvor besværlig kontrollen er, bliver det for dyrt og tager alt for meget tid«, siger han.
Pengene kommer ikke
Det andet problem er, at landbrug må vente længe på deres penge.
»På det seneste har selv landbrug, der allerede er certificeret, ikke modtaget deres EU-støtte fra Landbrugsministeriet, fordi pengene er brugt. Den sidste betaling var fra 2015-2016. Samtidig er der så meget pres på de kommunale kontorer, der er ansvarlige for økologi, at de ikke modtager ansøgninger for tiden«, forklarer Ivan Chubrin.
Bedre end andre afgrøder
Alligevel ser han ikke den store fidus i at sprøjte sine bær. Det fører også til udgifter. Han har ikke de store problemer med svampesygdomme i det tørre, bulgarske klima.
Han modtager almindelig hektarstøtte på 250 euro pr. hektar svarende til 1.875 kr. Det hjælper på økonomien, og han har kunne investere i drypvanding i rækkerne.
Bærrene betaler også ganske godt. De afsættes til et andelsselskab i byen, der har opført et frysehus med tilskud fra EU. Det sikrer afsætningen.
Men hvordan er økonomien?
»Det er bedre end andre afgrøder, så jeg overlever«, siger Ivan Chubrin med et stort smil.
Bæravl har han lært, da han som yngre arbejdede i Italien. Han dyrker en blanding af lokale sorter og mere kendte. Det har været medvirkende til at han i dag har sine 10 hektar med bær.
»Men der er meget arbejdet i det«, understreger han.
