Det er da helt hen i vejret

Vejret ændrer sig hele tiden og bliver mere og mere uforudsigeligt. Jeg mener, det er på tide at revurdere vores regler inden for landbrug, for at sikrer at dansk landbrug har mulighed for at overleve.

I dag står vi med overfyldte gyllebeholdere, og der er behov for at lave en fælles dispensation for dansk landbrug. Vi kan ikke blive ved med at påføre vores erhverv ekstraudgifter for at beskytte noget, som vi ikke ved om er den bedste måde at beskytte det på. Reglerne skal være mere lempelige og give flere muligheder for ændringer.

Landbruget er noget at det mest regulerede erhverv, med regler for alt. Vores fejl er at vi har haft EU-støtten, hvilket har været grobund for alle disse love og direktiver. Hvis vi havde afskaffet EU-støtten, var det måske en anden sag.

Nej, der er behov for at tænke på de ændrede vejrforhold. Vi er i april måned og har stadig frostgrader - nok til at forhindre os i at komme i gang med forårsarbejdet. Vejrforholdene i Danmark har ændret sig. Det har det altid gjort, og det vil det blive ved med. Vi har frostgrader, regn, hagl, blæst og hedebølger alt sammen ud over det ekstreme.

Der er allerede dystre udsigter til et dårligt udbytte af sommerens høst. De regler og direktiver, vi er underlagt, og den måde hvorpå vi dyrker jorden i dag, er den længere tidssvarende? Det mener jeg ikke. Det er på tide, at vi tænker i nye baner og får landbruget indrettet, så det passer til de vejrforhold, som gør sig gældende i dag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle