Landbrugspolitikken skal kunne forstås og forklares, også for folk uden for landbruget. Det er svært for tiden, fastslog Peter Gæmelke.
Dansk Landbrug går ind for en gradvis aftrapning af EU's landbrugsstøtte - også selvom synspunktet langt fra er populært hos alle organisationens medlemmer.
"Selv Frankrig har erkendt, at landbrugsstøtten er til diskussion. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den verden, vi lever i. Og den verden ser ikke længere stiltiende på, at de europæiske landmænd hæver milliarder af kroner, mens priserne på vores varer stiger markant. Så i stedet for at sidde på bagsmækken, så lad os få indflydelse på, hvordan aftrapningen kommer til at ske, og hvordan pengene bedst bruges andre steder," opfordrede Peter Gæmelke i sin beretning.
Han sagde samtidig, at han personligt godt kan forstå, at mange uden for landbruget har meget svært ved at forstå, at et helt erhverv skal have støtte.
"Jeg kan godt forstå dem. Og jeg vil også helst af med støtten, hvis jeg til gengæld kan få en fornuftig og reel pris for mine produkter," sagde han.
Tre grundlæggende krav
Dansk Landbrug har tre helt grundlæggende krav til en aftrapning af landbrugsstøtten.
De er:
Aftrapningen skal ske ensartet i alle lande i Europa.
Aftrapningen skal foregå gradvist og langsigtet, så landbruget kan nå at tilpasse sig.
Støttelofter, som foreslået af EU-Kommissionen, er ikke acceptable.
"Støttelofter vil ikke gavne andre end kreative advokater," sagde Peter Gæmelke.
Natur og miljø
Dansk Landbrug ønsker også indflydelse på, hvordan de aftrappede midler fra EU-støtten bedst bruges andre steder.
Efter Peter Gæmelkes opfattelse er det oplagt at bruge en del af den aftrappede landbrugsstøtte til at finansiere opfyldelsen af kravene i EU's vandrammedirektiv og habitatdirektivet.
