Det går godt, men ikke lige godt for alle

Tre ud af fire landmænd mener, at landbruget generelt har det økonomisk bedre end for et år siden. Men goderne er ujævnt fordelt.

I lyset af de fremragende priser på svinekød og en god høst i 2019 kan det næppe overraske, at et stort flertal af landmændene i LandbrugsAvisens rundspørge vurderer, at landbrugets samlede økonomiske situation har rettet sig gevaldigt sammenlignet med for et år siden. Tre ud af fire mener, at landbruget samlet set har fået en bedre økonomi i løbet af det sidste år.

Man kan næsten fristes til at omskrive salgssloganet »Good bacon has DANISH written all over it« fra baconeksportens britiske guldalder til »Der står gris på den danske landbrugsøkonomi«. For kigger man på begrundelserne, koncentrerer de sig om forskellige varianter af grise; ’svinepriserne’, ’svinenotering’, ’guldgrise’, ’svin’, for at nævne dem, der fatter sig i absolut korthed.

Lidt mere oplysende er kommentarer som »Grisefolk får bedre afregning og trækker meget op« og »for grisene går det bedre, men for de øvrige er det ikke bedre«.

Ujævnt fordelt

Den sidste kommentar sætter fingeren på et ømt punkt, for goderne er ujævnt fordelt. Totalt set er det kun knap halvdelen i undersøgelsen, der synes, at deres egen økonomi er blevet bedre. Eller sagt på en anden måde, og som det nok er: Det er især naboen med grise, der har fået det økonomisk bedre.

Som en af kommentarerne lyder: »Der er stor forskel på driftsgrenene, og det er vigtigt at fremhæve, så griseproduktionen ikke får det til at se ud til, at alt er i sin skønneste orden. Jeg ser trist på landbrugets fremtid«.

Ikke overraskende er det svineproducenterne, der er mest tilfredse. Som en af dem skriver: »Vi leverer 35.000 slagtegrise til DC pr. år. Så er det sagt«. Eller endnu kortere fra en anden, der lakonisk skriver: »Har grise«.

Godt, men ikke godt nok

Dykker man lidt ned i tallene, er det tydeligt, at svineproducenterne, der har oplevet et forrygende år, også synes, at det går godt for hele landbruget. Ni ud af ti svineproducenter svarer i hvert fald ja til, at de har fået en bedre økonomi, og at det samme da gælder for hele erhvervet.

I runde tal synes to ud af fem mælkeproducenter og planteavlere, at deres økonomi er blevet bedre. Måske lidt overraskende i lyset af en bedre høst i 2019 end i tørkeåret 2018, at halvdelen ikke synes, at økonomien er forbedret. Fastlåste mæl- kepriser og en våd høst spiller formentlig ind.

Banken står klar

Den 60-årige mælkeproducent Ib Damgaard Andersen fra Hornslet er i hvert fald en af dem, der godt kan holde armene nede. Med 155 jerseykøer og 125 ha har det sidste år nærmest været status quo:

»Mælkeprisen ligger stille, og vi kan ikke blive ved med afdragsfrihed. Så snart det begynder at gå lidt godt, står banken med hånden fremme og hæver bidragssatsen. Vores er lige blevet hævet med 0,3 procentpoint. Vores økonomi er måske OK, men med et overskud før ejeraflønning på 400.000 kr., er det ikke prangende«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle