Det har aldrig været bedre at have slagtesvin

Fordelingen af dækningsbidraget mellem smågris og slagtesvin har rykket sig til fordel for slagtesvin.

Gennem de sidste 20 år er eksporten af smågrise steget fra nul til næsten 15 mio. sidste år.

Baggrunden for den udvikling er bl.a. gode smågrisepriser ved eksport, dårlig økonomi i den hjemlige slagtesvineproduktion og problemer med tilstrækkeligt jordareal.

»Nu ser vi heldigvis, at udviklingen er bremset op, og der kommer bedre økonomi i at producere slagtesvin herhjemme«, lyder der fra bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, og i Danish Crown, Ulrik Bremholm, Tranekær.

Han forventer en lille stigning i den danske slagtesvineproduktion i år.

Ser man på økonomien, viser nye tal fra Seges, at Ulrik Bremholms har noget at have sin spirende optimisme i. Dækningsbidraget i slagtesvineproduktionen fra 2010 og til maj 2020 er nemlig steget til indeks 282. For smågrise er det kun steget til indeks 242. Slagtesvinene tager altså en større bid af kagen.

Full line strategi

Ulrik Bremholm står selv i spidsen for et sohold på 1.800 søer. Strategien har altid været at producere alle slagtesvin i eget regi. Fremover bliver det til 60.000 slagtesvin til Danish Crown.

Han erkender, at strategien med full line økonomisk set nok ikke har vundet over smågriseeksport i de sidste 15 år. Til gengæld ligger der en række værdier i full line produktion, som er svære at sætte tal på:

Sikkerhed for afsætning giver lavere risiko.

Samspil mellem kornproduktion og husdyrgødning øger bæredygtigheden.

Lettere arbejdsplanlægning.

Fuld gevinst af vaccinationer og optimeringer i produktionen.

»Hvad sker der, hvis grænserne lukker, eller smågrisepriserne i Polen eller Tyskland kollapser?« spørger han.

Han mener, at pengeinstitutter undervurderer den risiko, der ligger i at finansiere et stort sohold, der alene eksporterer smågrise.

Endelig er der samfundets og politikernes syn på svineproduktionen.

»Samfundet efterspørger arbejdspladser. Eksporterede vi alle 35 mio. smågrise, ville vores betydning i samfundet falde markant. Nu kan vi tværtimod sige, at vi var med til at få landet gennem både en finanskrise og en coronakrise«, siger han.

Det er med til at retfærdiggøre tilskudsordningen til nye slagtesvinestalde, ligesom han fremhæver branchens indsats for at bygge billigere slagtesvinestalde.

»Der er faktisk skåret 1.000 kr. af prisen pr. stiplads i de sidste fem år«, påpeger han.

Han fremhæver også den nye miljøgodkendelsesordning for stalde fra 2018. Den godkender staldens produktionsareal frem for antal dyreenheder.

»Det giver mulighed for en bedre staldudnyttelse og reducerer de faste omkostninger pr. produceret svin«, siger han.

Endelig ser han de mange nye biogasanlæg som en fordel for slagtesvineproducenterne. De fjerner det tætte bånd mellem jordareal og svineproduktion.

»Alt i alt er der lige nu mange ting, der gør det mere attraktivt end tidligere at producere slagtesvin«, siger Ulrik Bremholm.

Faktaboks

Faldende slagtesvineproduktion:

  • 2013: 18,6 mio. sl.svin - 9,7 mio. smågriseeksport
  • 2016: 17,7 mio. sl.svin - 13,2 mio. smågriseeksport
  • 2017: 16,9 mio. sl.svin - 14,1 mio. smågriseeksport
  • 2018: 17,5 mio. sl.svin - 14,4 mio. smågriseeksport
  • 2019: 16,2 mio. sl.svin - 14,9 mio. smågriseeksport

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle