Det har vi aldrig nogensinde gjort før

Af Marianne Jørgensen, Salling

De ankom torsdag morgen kl. 09.12 fra Aarhus, de studerende, i sønnikes lille vogn, læsset til kanten med vasketøj, poser med fodtøj og bøger og pc’ere. »Nu flytter vi hjem, mor«, »Hvad skal vi ha´ at spise til aften, mor?«, »Har du bagt boller til os, mor?«, »Det er da hyggeligt, at vi kommer hjem, er det ikke, mor?« – og kort tid efter »Er det i orden, hvis ABC kommer, mor? Hun kan bo på Lærkes værelse, mor, det bliver så hyggeligt, mor?«

Og ja, det er da simpelthen SÅ dejligt og hyggeligt at have dem herhjemme, både ens egne og de andres, frem for at de blev nede i farlige-storby-Aarhus med al coronasmitten, og hvor man bliver vanvittig efter ganske få døgn, fordi man alligevel ikke kan komme ud.

Vi er heldige, at vi har en stor matrikel og må og kan færdes frit – og hvor ER vi heldige, at vi stadig har en Dagli’ Brugs i landsbyen (som i øvrigt har rekordstor omsætning, fordi de fleste lokale føler sig »tvunget« til at blive hjemme, også når de handler!), hvor vi kan få alt det, vi drømmer om, og mere til! Vi handler ikke hver dag, men det kræver sin husmoder, når husstanden går fra to til fem-seks stykker, og det varer længere end en weekend.

Vi har indrettet os. En sidder i spisestuen, en sidder ved køkkenbordet (med fuld opstilling af stationær computer for at kunne arbejde hjemmefra to dage om ugen), en har fundet mit skriverskjul, jeg selv bruger mit kontor, og bondemanden sit, og så deles vi om aftensmaden, rengøringen, vasketøjet, ATV’en, indkøbsturene, alt det, der skal gøres, uanset om man er to eller fem. Om aftenen ser vi film, det almindelige Tv-flow orker ingen længere, eller spiller: Matador, UNO, 500 eller Trivial, og for et par dage siden handlede vi ind i boghandlen i Skive, som leverede til døren hos mormor, så nu lægger vi puslespil! Dét har vi alligevel aldrig nogensinde gjort før, Fimpen og jeg. Bondemanden ryster på hovedet – han sidder heldigvis i bestyrelsen for sin flyverklub, så dér sender vi ham hen, når han bliver by-syg eller utidig. Flyv s’gu da en tur, siger vi andre, og det gør han så! Low Pass over Kastrup havde været en stor oplevelse!

Alt, hvad jeg skulle have gjort her i marts og april, er aflyst. Det frigiver tid til andre ting. Jeg går ture. Lange ture. Hver dag. For at lufte tankerne, håret og mærke foråret, der rykker frem. Jeg får skrevet på min roman. Tænkt. Reflekteret. Jeg tror, det her gear, gør noget godt for de fleste. Og nu bliver det Påske, hvor vi alligevel skulle nyde friheden. Lidt anderledes bliver det dog. Påskefrokosten bliver på afstand, i flyverdragt og uldhue, med snobrød over bål og varm kakao i koppen! Dét kan også noget. De skidne æg smager garanteret også godt i udendørs regi!

Glædelig Påske! #Paspåhinandenhverforsig.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle