Små kornproducenter får op til 20 procent lavere kornpris end større producenter. Men der er ikke andre end landmanden selv til at gøre noget ved problemet, mener Niels Petersen Qvist.
Er det urimelig forskelsbehandling, at små leverandører får mindre for afgrøden hos grovvareselskabet?
Nej. Vi kan jo se, at selskaberne selv har problemer med økonomien og lukker og fusionerer. Deres situation er heller ikke noget at råbe hurra for. Når store leverandører får højere afregning, skyldes det gerne mængderabat, færre udgifter til gebyrer og lignende. En analyse koster for eksempel det samme gebyr, om man kommer med læs på ét ton eller tyve.
Nogle organisationsfolk siger, at det slet ikke kan betale sig at gå ind i andelsgrovvarernes repræsentantskab og påvirke dem indefra.
Det er jeg helt uenig i. Hvis man ikke går ind i de demokratiske processer, sætter man sig selv helt uden for. Det fører ikke noget godt med sig. Det kan godt være en lang og sej proces, men det er den eneste vej til at påvirke forholdene.
Hvad er så dit bedste råd for kornhandel her og nu?
Man skal altid sørge for at få en aftale på forhånd og eventuelt prøve at samle flere forretninger - gødning, kemi, telefoni, olie, såsæd - så handelen får en større volumen. Det er også en udmærket ide at kontakte en eller flere naboer og for eksempel aftale, at den ene leverer korn og den anden klarer høst eller såning. Man sparer mellemled og transport, så der er mange gode grunde til at handle lokalt. Det vigtige er, at man arbejder for sagen og ikke sidder og klynker. Så er det helt sikkert, at der ikke sker noget.
