Det oversete dyr i klima-åbenbaringen

En stor svineproduktion får ofte skyld for at belaste klimaet, men det er nu ikke grisens skyld. Dyrets evne til at omsætte foder til kød er nærmest uden sidestykke.

De færreste danskere vil nok skrive under på, at grise er godt for klimaet. Opvokset på store svinefarme på en diæt af bl.a. soja fra Sydamerika ender de på middagsbordene i Kina. Det lyder som opskriften på klimasvineri af værste skuffe. Men piller man alt det med konsekvenserne af et overdrevent kødfråseri ud af det store klimaregnestykke og kigger på, hvad grisen rent faktisk kan, står man tilbage et dyr, der aspirerer til at være klimaduks.

»Vi er nu lidt varsomme med at sige, at grise er direkte klimavenlige. Men sammenligner vi grise med andre husdyr, ser regnestykket fornuftigt ud«, siger Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for Seges Svineproduktion.

Grisens klimaaftryk

Det er ud fra det lidt tekniske udtryk CO2-ækvivalenter - altså hvor meget klimagas det koster at producere et kilo svinekød - at grisene klarer sig godt og sætter de mindste klimafodspor. I en rapport fra Aarhus Universitet når forskerne frem til, at lam er den værste klimasynder. Lammekød giver et CO2-udslip på 21,4 kilo pr. kilo, oksekød 13,9, kylling 5,5 og grisekød 5,3.

At Christian Fink Hansen alligevel træder varsomt i sin formulering, skal bl.a. ses i lyset af den ballade, Danish Crown fik efter en kampagne i 2020. Her blev grisekød omtalt som ‘mere klimavenligt, end du tror’, og ‘klimakontrolleret’. Det oversolgte ifølge kritikerne budskabet om grisens fortræffeligheder, fordi kødproduktion belaster klimaet, uanset hvordan fakta vendes og drejes.

»Vi er forsigtige med de her tal, for der findes ikke en international standard for, hvordan man beregner CO2-ækvivalenter. Så længe vi ikke bruger samme formel, får vi heller ikke det samme resultat. Men der er ingen tvivl om, at den største klimabelastning kommer fra foderet, og det er grisene rigtig gode til at udnytte«, forklarer Christian Fink Hansen.

Grisene vokser og vokser

Nøjes man med at se på de danske grises formidable evne til at omsætte foder til kød, ser regnestykket da også noget anderledes ud.

I 2020 lå grisene i avlsleddet i DanBred, der i sagens natur har førerertrøjen på, på en foderudnyttelse på omkring 2 foderenheder pr. kg tilvækst. Hvis man ikke er alt for nøjeregnende, svarer det til, at grisen skal bruge omkring to kilo foder for at vokse et kilo. Ude i besætningerne i det virkelige liv ligger foderudnyttelsen på omkring 2,65. Den gode historie er den dramatiske forbedring i foderudnyttelsen, som grisene har præsteret. I løbet af de sidste 10 år er foderforbruget i snit faldet med en procent om året.

»Jeg kan ikke få øje på nogen nedre biologisk grænse for, hvor lavt foderforbruget kan blive. Vi ser stadig en stor genetisk variation hos avlsdyrene, og så længe der er variation, er der også mulighed for fremgang. Men vi avler ikke kun efter lavt foderforbrug, for det kan have negativ virkning på dyrenes holdbarhed«, forklarer Christian Fink Hansen.

Faktaboks

Seges & DanBred

  • Seges Svineproduktion står bag avlsarbejdet for DanBred. Ud fra hårprøver udføres den såkaldte genomiske selektion for foderudnyttelse. Genomisk selektion har øget avlsfremgangen med 30 procent i forhold til, hvis det aldrig var blevet indført.
  • Danbred P/S blev dannet i 2017 og har L&F som majoritetsejere med 51 pct. og Danish Agro og Holdingsselskabet DBI A/S som minoritetsejere med hver 24,5 pct.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle