Det uundgåelige sprøjteforbud kom til sidst

Modstanden har været stor, men der var ingen vej udenom et sprøjteforbud. De største kritikere glæder sig over den endelige udformning, »når det nu ikke kan være anderledes«.

Den gik ikke længere. Presset blev for stort på miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som i december pludseligt indkaldte til forhandlinger om et sprøjteforbud ved boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) - forhandlinger, han ellers har afvist at åbne tidligere.

Og selvfølgelig mundede forhandlingerne ud i et forbud. For befolkningen skal beroliges, når det kommer til vores drikkevand, måtte man forstå på V-ordfører Erling Bonnesen. Et forbud var uundgåeligt, lød budskabet, for yderligere beskyttelse af drikkevandet handler om følelser, ikke fakta.

Når det ikke kan være anderledes

Ja, selv Jens Gammelgaard, fmd. i Landboforeningen Odder-Skanderborg, måtte kapitulere og rose aftalen. For selv om han har kæmpet en indædt kamp mod Aarhus Kommunes planer om at indføre et sprøjteforbud, kunne han se skriften på væggen. Men rosen blev trods alt tilføjet med et »... når nu det ikke kan være anderledes«.

Samme parole gav L&F-formand Martin Merrild, der især hæftede sig ved, at kompensationen til de berørte landmænd blev den fulde, som man havde ønsket sig. Den ros skal ses i lyset af, at formanden, ifølge kilder, tidligt i processen blev præsenteret for et udkast til et sprøjteforbud, hvor kompensationen så helt anderledes ud - og altså ikke til landmændenes fordel.

Giver ro på debatten

En anden ting, som både Gammelgaard og Merrild ser frem til, er, at lovforslaget lukker munden på de værste kritikere i debatten, som førnævnte Erling Bonnesen kaldte både ’skinger’ og ’kørt ud ad en tangent’. »Nu får vi forhåbentlig ro på den debat«, som Merrild udtrykte det til nytårskur hos SLF i Agerskovhallen i mandags.

Men selv om det krævede en forsinkelse af forhandlingerne, kom den fulde kompensation i hus. DFs Lise Bech var klar i spyttet fra første sekund og ville sikre fuld kompensation til landmændene. Hos S og SF skulle ordførerne bruge en juleferie til at blive enige med sig selv om, hvordan kompensationsmoddellen skulle se ud. De fandt ud af det.

Nu bliver det så interessant at følge, hvordan kommunerne kommer til at håndtere aftalens instrukser. Dels om kommuner, der har verserende sager om sprøjteforbud kørende, trækker følehornene til sig. Og dels om kommunerne i det hele taget følger de hensigter, aftalen lægger op til, som siger, at landmanden ikke må rammes økonomisk og skal medbestemmelse på udformningen af forbuddet.

 

Dyk ned i sprøjteforbuddet 

  • KOMPENSATION: Lad os komme til det vigtigste først: kompensationen. For i aftaleteksten til det nye sprøjteforbud står nemlig: ’Hensigten er, at landmanden ikke skal lide tab for de pålagte restriktioner’. Der er tale om hel og fuld erstatning, hvor der skal laves en vurdering af jorden. 
  • REGNINGEN: Det er aftalt, at kompensationen skal betales via vandtaksten, dvs. af forbrugerne. Det har allerede vakt bekymring, fordi landmænd mange steder er store forbrugere af vand, og dermed kan de ende op med den største del af regningen. Aftalen opfordrer dog til, at man lokalt aftaler, hvor meget der skal betales på henholdsvis det faste bidrag og over kubikmeterprisen. På Samsø har man allerede lavet en aftale, så regningen bliver betalt mere solidarisk.
  • INGEN MARKSTUMPER: Når sprøjteforbuddet skal udmøntes, skal der ikke bare slåes en ring om det boringsnære beskyttelsesområde. Kommune og landmand skal blive enige om området, så der ikke bliver taget små hjørner af marker eller efterlades små ubrugelige pletter. 
  • EJERSKAB: Landmanden får lov at beholde jorden, hvis det ønskes. Her kan han dyrke skov, vedvarende græs eller økologisk landbrug på arealet.
  • BAGGRUND: Når vi pumper vand op fra undergrunden, dannes der undertryk, der får vand i jorden til at strømme hurtigere ned til grundvandet. Derfor går bekymringen på, at pesticidrester kan arbejde sig hurtigere ned til og forurene grundvandet. Derfor vil man ved et forbud nær boringerne forsøge at mindske risikoen for nedsivning.
  • FLERE TUSINDE: De 5.500 såkaldte boringsnære beskyttelsesområder ligger fordelt over hele landet i små og store pletter. Områderne løber i alt op i 22.000 hektar, hvoraf de 9.500 hektar er marker. Indtil videre har det umuligt at vurdere, hvor mange landmænd der vil blive ramt.
  • HVORNÅR: Ordningen træder i kraft med det samme og giver kommunerne - og lodsejere - tre år til at indføre forbuddet. Er det ikke nået, indføres et generelt sprøjteforbud.

Faktaboks

  • Bag aftalen står regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre
  • Landbrug & Fødevarer gik sammen med Danva om at lave oplægget til forslaget

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle