DM-pløjere skal dyste i 'svejtserost'

Pløjefri jord kræver lidt mere indstillingsarbejde, vurderer erfaren pløjefri dyrker.

De 41 tilmeldte i fem klasser kan belave sig på lidt ekstra indstillingsarbejde med ploven, når LandboUngdom i weekenden afvikler DM i pløjning på en del af Klitgaard Agro A/S¿ 1607 hektar JB2-4 i Vendsyssel.

Bedriften er nemlig blevet dyrket pløjefrit i en årrække, og det kan godt give lidt indledende udfordringer for konkurrencepløjerne, vurderer den erfarne pløjefri dyrker Søren Ilsøe, Knudstrupgaard på Sjælland.

»Alt andet lige kan pløjerne forvente bedre bid i dækkene og en mere ensartet jord med lidt større modstand i, end de nok er vant til,« forventer Søren Ilsøe.

»God pløjefri jord er ligesom en svejtserost. Du kan hælde vand på den, og så render det lige igennem. Men trykker du på osten med en flad hånd, kan du ikke presse den sammen. Så det vil nok kræve lidt arbejde med indstillingerne i begyndelsen, og man skal nok også forvente mere markante furer. Men til gengæld bør jorden også være mere ensartet at arbejde med,« forklarer han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle