DMI regner på bygerne: Det er svært at sige, hvor og hvornår de falder

Hvis man slår til, at app’en eller web’en skal vise usikkerheden på vejrudsigten, bliver man ikke så ofte overrumplet af en forkert vejrudsigt.

Det er godt, at der ikke er mange meter fra S-toget og hen til Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, for så var jeg blevet drivvåd. Jeg har nemlig klædt mig på efter vejrudsigten, og på DMIs vejrudsigt for Østerbro, som jeg har fundet under DMI’s byvejr, regner det ikke. Havde jeg set ud ad vinduet, før jeg tog hen for at tale med meteorologerne om, hvorfor landmænd ikke kan få vejrudsigten til at passe, havde der ikke hersket nogen tvivl: Regn, regn og atter regn.

Jeg kan da heller ikke nære mig for at spørge, hvorfor vejrudsigten lige nu siger, at det ikke regner, når det nu øser ned?

»Siger byvejr virkelig det?« spørger Henrik Vedel, Ph.d. og forsker hos DMI, mens han hurtigt taster på en af sine skærme, der bekræfter, at jeg har ret.

»Har du slået usikkerhed til? Det må du godt skrive er en god idé,« siger han, og det ændrer da også tydeligt forudsigelserne på Byvejr, hvor skærmen bliver temmelig blå, da han sætter hak i feltet usikkerhed. Pludselig siger skærmen, at det kan regne alt fra nul til fire millimeter i den time, jeg er der.

Præsentation er vigtig

Mange landmænd, der er afhængige af vejrudsigter, oplever, at de ikke er så korrekte som før. Det siger Carsten H. Jørgensen, frøkonsulent for DSV i Nordjylland.

»Det startede for et par år siden, hvor DMI blev ringere og ringere. Så gik landmændene over til det norske yr.no. Det var lidt bedre, men nu går de grassat begge to,« siger han.

De sidste 14 dage har han ikke fået én vejrudsigt til at passe.

»Det havde været bedre at kigge på skyerne,« siger han.

Landmænd fordelt over det ganske land bekræfter den oplevelse.

Henrik Vedel er dog ikke enig. Vejrudsigten er baseret på nogle modeller, der regner ud, hvordan vejret bliver. DMI måler løbende, hvor gode de er til at ramme rigtigt.

»Vi kan se, at vi bliver bedre og bedre til at ramme rigtigt,« siger han.

Han ved også, at nordmændene på yr.no ikke rammer meget bedre, men de gør mere ud af den måde, vejret bliver præsenteret på.

»Det er dybest set de samme modeller, man kører på i Danmark, Norge og Sverige. Vi optimerer i forhold til vejret i Danmark. Yr er rigtig gode til at præsentere og har flere penge end os, men vi arbejder på at forbedre vores apps,« siger han.

Kæmpe-computere

Det er nogle af verdens største computere, der med komplicerede ligninger regner på vejret.

»Når der kommer en ny stor computer får militæret den første, og vi får den anden,« smiler Henrik Vedel.

DMI fik ny computer sidste år, og den står på Island, fordi den bruger så meget strøm, og energien er billigere og grønnere dér. Samtidig er det billigere at køle den dér. For få år siden regnede modellerne vejret ud for firkanter på 15 gange 15 km. I dag er det 2,5 gange 2,5 km, og vejrudsigten er angiveligt mere præcis i dag. Samtidig bliver modellerne også bedre og bedre i takt med, at DMIs meteorologer udfordrer forskere som Henrik Vedel med nye ønsker.

For at computerne kan regne på vejret, skal de fodres med massevis af data. For eksempel tryk, vind, temperatur, fugtighed. De data måles af satellitter og flyvemaskiner med gps så vel som stationære målestationer. Jo rigtigere disse data er, des mere præcise bliver vejrudsigterne.

Kaskade af modeller

Der findes ikke bare én model, men mange. Der indgår typisk 25 modeller med små forskelle i det man ser på eksempelvis Byvejr. Og mens Byvejr er uberørt af menneskehånd, så kan meteorologerne, der skriver vejrudsigter, vurdere hvilke modeller der vejer tungest under de givne forhold.

»Vi kan gøre det bedre, fordi vi har erfaring med at vurdere prognoserne og kan tilføre dem noget,« siger meteorolog Klaus Larsen, der samtidig understreger, at de prognoser burde blive mere og mere sikre, jo tættere man er på.

I nogle slags vejr er vejrudsigterne meget sikre, i andre ikke. Kraftig, lokal nedbør er noget af det sværeste at forudsige i god tid.

»Det kan også være svært i sådan en situation at sige, om en byge falder i Birkerød eller Farum,« forklarer han.

Hvorfor tror du, landmænd oplever, at vejrudsigterne passer dårligere end før?

»Måske fordi vi med byvejr giver dem en forventning om, at vi time for time kan sige præcist, hvordan vejret bliver. Men der er trods alt usikkerheder,« siger Klaus Larsen.

Faktaboks

Danmarks Meteorologiske Institut

  • Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872.
  • DMI er en af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets institutioner og har en årlig omsætning på ca. 300 mio. kr.
  • Arbejder med prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
  • Borgere kan ringe til DMI og få oplysning om vejret mod betaling.
  • Klippekort: 2.606 kr. for 20 opkald
  • Ubegrænset brug: 2.606 kr. pr. måned.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle