DN i helsides- annonce: Forbyd sprøjtegift

Det er nu, det afgøres, om landmænd skal have strengere restriktioner i sårbare områder. DN spiller skarpt ud med en underskriftindsamling.

Når miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til efteråret vil drøfte yderligere tiltag mod pesticider med forligspartierne, behøver han ikke være i tvivl om, hvad Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener. Foreningen har spillet hårdt ud med en underskriftindsamling, der hedder rent drikkevand, og tirsdag kunne man i Politiken finde en helsidesannonce, hvor den opfordrer til at skrive under.

»Godkendelsessystemet har fejlet. Kontrolsystemet har fejlet. Tiden er inde til at forbyde sprøjtegift«, hedder det med store typer.

Selv om DN ønsker, at brugen af pesticider skal høre helt op, og landbruget på sigt skal dyrkes økologisk, er målet med kampagnen i denne omgang, at få politikerne til at forbyde brugen af pesticider dér, hvor grundvandet dannes og pumpes op. Det vil sige i de boringsnære beskyttelsesområder, i daglig tale BNBO’er, og i de sårbare hvor grundvandet dannes, påpeger kampagneleder Michael Ohmsen.

Begrundelsen fra DN hedder bl.a. at der er nye fundt af pesticider, og det tyder angiveligt på, at problemet er stort.

Underskriftindsamlingen vil blive sendt til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Strenge krav

Hos Dansk Planteværn, der repræsenterer kemiselskaberne, der producerer pesticider, ser direktør Tanja Andersen med undren på kampagnen.I Dansk Planteværn har vi tiltro til det danske godkendelsessystem og til kvaliteten af det danske grundvand

»EU har nogle af de strengeste krav til pesticider i verden, og Danmark ligger forrest i feltet med grænseværdier på det laveste, vi kan måle. Planteværnsmidlerne gennemgår et intenst godkendelsesforløb, og Miljøstyrelsen godkender kun stofferne, hvis grænseværdierne kan overholdes. Det er foruroligende, at DN nu igen vil skræmme danskerne til at tro, at der eksisterer et sundhedsmæssigt problem med baggrund i den meget kontrollerede pesticidanvendelse i Danmark«, siger hun.

Faktaboks

Pesticiddrøftelser

  • Partierne bag pesticidstrategien skal drøfte grundvand til efteråret.
  • Arbejdet starter, når et fagligt input, der belyser, om der skal være strengere regler for pesticider nær drikkevandsboringer, er færdigt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle