Ikke-antibiotiske lægemidler i kombination med klassiske antibiotika giver nye muligheder for at tøjle resistensudviklingen og for at nulstille den allerede udviklede resistens.
Kronik af Jette Elisabeth Kristiansen, dr.med., associeret Memphys, SDU & Lars Laurits Larsen, professor emeritus, dr.med.vet.
Vi har brug for en ny og udvidet strategi for at have behandlingstilbud klar til de patienter og dyr, der angribes af de multiresistente bakterielle infektioner, vi ellers ikke kan behandle i dag.
Reversering af resistens, dvs. ophævelse af resistensen, i mikroorganismer er en overset mulighed i den kliniske behandling af patienter inficeret med multiresistente bakterier.
Muligheden for at reversere resistens i bakterier ved hjælp af lægemidler, der er gamle og velkendte og anvendt til andet formål i patologien, er et nyt værktøj og dermed også en udvidelse af vore muligheder for at behandle svære, resistente infektioner hos dyr og mennesker. Bakterielle infektioner, der tidligere har kunnet behandles med non-toksiske antibiotika, er i disse år blevet problematiske som følge af den fortsatte resistensudvikling. Problemet er blevet meget alvorligt og akut i de tilfælde, der involverer MRSA, men også andre antibiotikaresistente bakteriestammer som tuberkulosebakterien, clostridium difficile og streptokokker er problematiske. Selv vancomycinresistensen i de sidst nævnte bakterielle stammer er steget væsentligt de senere år.
Alvorligere resistensproblemer er dukket op blandt forskellige salmonella spp. og andre Gram-negative bakterielle stammer som helicobacter pylori (mavesår) over for f.eks quinolonerne og metronidazol.
I løbet af de seneste år har den eneste politiske angrebsvinkel på resistensudviklingen været statistik (DANMAP) og årlige opråb om en nedbringelse af antibiotikaforbruget på hospitalerne og i landbruget.
Det har dog været kendt lige fra 1940’erne, at den værste bivirkning ved anvendelse af antibiotika netop er udviklingen af resistens. Selv under »stop antibiotika-kampagnen« (1995) er udviklingen af resistens fortsat ufortrødent i de skandinaviske lande.
Vi har ikke nogen »dansk model«, der kan stoppe udviklingen. Den må vi leve med og håndtere på bedste vis, som vi altid har gjort. Derfor skal vi videreudvikle alle de oversete muligheder for at håndtere resistensudviklingen. Dette inkluderer blandt andet forskning og udvikling i at anvende non-antibiotika i kombination med antibiotika. Det er allerede sket i to store EU-projekter, COST B16 og COST BM 701. Et nyt stort projekt starter i marts i år (CM 1407). På det område har Danmark været initiativtager allerede siden 1990.
Hvorfor lukker den danske antibiotikaekspertgruppe øjnene for disse muligheder, som Danmark politisk har støttet i EU siden 2000? Og som har international bevågenhed i det Internationale Society (ISN) oprettet i 1990 på Statens Serum Institut i Antibiotika Afdelingen. ISN er en del af det verdensomspændende Internationale Society of Chemotherapy (ISC). Det har det været siden 1995.
Hospitalerne har spillet en vigtig rolle i udviklingen af antibiotikaresistens. MRSA stammer oprindeligt fra hospitalsmiljøer. I Fødevarestyrelsens rapport fra december 2014, MRSA-risikovurdering, udfærdiget af en ekspertgruppe, nævnes, at »husdyr-MRSA mest sandsynligt er en muteret human MRSA-stamme«. Man har således fået en MRSA-variant tilbage til hospitalerne, der imidlertid er mindre farlig end den oprindelige.
Af uransaglige årsager er ansvaret for spredning af MRSA-bakterier i det forløbne år blevet placeret hos landbruget, selv om det retteligt er et fælles nationalt problem. I første instans bør det være indlysende at redde patienternes liv ved at vælge det/de rette antibiotika eller bruge »helper compounds«, der reverserer resistens til følsomhed. Her forestår der en stor forskningsindsats for valg af de rette kombinationer af lægemidler.
De generelle, hygiejniske problemer skal også løses. Og så er betydelig viden om klinisk mikrobiologi og farmakologi bydende nødvendig for læger og dyrlæger. Det skal der tages højde for i de aktuelle studieplaner. Den veterinære status er i takt med diverse, bureaukratiske indgreb blevet spredt og undergravet. Satsningen på sygdomsbekæmpelse har fokus på resistensproblemer, fordi det giver ressourcer, læs: projektmidler til forskning i gener og mikroorganismer. Men læger og dyrlæger skal ud over at belyse problemer satse på at løse dem.
Fra 1970 til 1976 udmøntede et forskningsrådsprojekt sig i skriftet »Sygdomsbekæmpelse i svinebesætninger«. Heri blev alle aspekter i svineproduktionen belyst, herunder infektioner i alle organer, udryddelse af sygdomme samt betydningen af restriktiv antibiotikaanvendelse. Projektet bragte os i frontlinjen og blev starten på fagdyrlægeuddannelsen vedrørende svin.
Man kan give sig i kast med diverse alternerende handlingsplaner med test for resistensgener og statiske analyser på bakterier som MRSA og ESBL, som rapporten lægger op til - i øvrigt uden at forholde sig til økonomien - men det er da formidabelt, at man foreslår at satse så meget på en mikroorganisme, hvis behandling må være komplet identisk med humane MRSA, og som tilmed er mindre farlig. I julen dukkede der humane MRSA op hos ni spædbørn på Hvidovre Hospital. Det viser, vi har et problem, hvor en fælles løsning for mennesker og dyr er evident.
Man bør satse på en opfølgning af det tidligere projekt vedrørende svinesygdomme, så vi får ny viden om nutidens svinebesætninger og deres sygdoms- og resistensproblemer. Desuden bør vi få uddannet folk med den nødvendig ekspertise, der strækker sig ud over »det molekylære«. Landbruget har udfaset vækstfremmere og cephalosporiner, mens fluorokinoloner er på vej ud. Der er en række alternativer til antibiotika og metoder på vej, som garanteret kan interessere et presset landbrug.
Faktaboks
Revesering af resistens
- Recesering, dvs. opgævelse, af resistens i sygdomsfremkaldende bakterier er mulig
- Nye værktøjer kan for eksempel være velkendte lægemidler, der har været brugt til andre formål end antibiotika
