Drænprojekt til gavn for landmand og miljø

Knud Christensen, Spjald, gravede en grøft, som giver bedre dræning i marken og bedre vandmiljø i bækken.

»Det er egentlig såre enkelt - man skal bare lige komme på ideen.«

Sådan ser Knud Christensen tilbage på situationen i foråret, hvor han pludselig kunne se, hvordan et stykke lavbundsjord på tre-fire hektar med ødelagte dræn ved hjælp af enkle midler kunne ændres til en forbedring af hans dræn i den gode del af marken, give plads til en pilemark og samtidig være en gevinst for vandmiljøet i den bæk, som løber langs området.

Ny grøft løsningen

»Cirka halvdelen var gammel brak og halvdelen vedvarende græs, men fælles for arealet var, at drænene var brudt sammen, og jeg overvejede om jeg skulle dræne igen,« siger Knud Christensen, om arealet, der ligger for foden af bakke med cirka 40 hektar udmærket mark.

Ved at se på arealet fik han så ideen: Nemlig at grave en grøft hen midt igennem den laveste del parallelt med bækken. Grøften kapper alle de gamle dræn, og giver dermed mulighed for at rense de drænrør, som kommer ned fra bakken, direkte fra grøften.

Fra grøften lagde han et underjordisk rør, som leder vandet ned til den laveste del af marken, hvor der er lavet en lille opstemning ud mod bækken for, at vandet kan danne et sumpet område på knap en halv hektar, før det løber ud i bækken.

I bræmmen mellem den nye grøft og det sumpede område er der tilplantet cirka tre hektar med pil, som også afdrænes af den nye grøft.

Win-Win

»Det er vel nærmest blevet til det, man kalder en »win-win«-sitiation,« siger Knud Christensen.

»Jeg opnår at få bedre dræning af den gode mark og nemmere adgang til at rense drænene. Samtidig får jeg tre hektar med pil, som også vil give et afkast engang, og langs bække har jeg en 20 meter dyrkningsfri randzone, som giver adgang til fornøjet kvælstofkvote.«

Men miljøet vinder også på projektet, påpeger landmanden. I det sumpede område, hvor vandet holdes tilbage, sker der både denitrifikation af kvælstof og nedfældning af okker, som der er masser af i jorden, og som er skadelig for livet i bækken. I forhold til hektarstøtte mister Knud Christensen kun støtten til de 0,4 hektar, som vådområdet udgør.

Knud Christensen har et andet areal, hvor han har planer om et projekt efter samme model - simpelthen fordi omkostningerne er små i forhold til de opnåede fordele. Tilskud til arbejdet får han ikke noget af.

»Der er mange steder, hvor man kunne gøre det samme, for det landskab, hvor den høje jord skråner ned mod et lavbundet og sumpet areal, findes overalt i landskabet,« siger Knud Christensen.

»Når jeg ser, hvor enkelt det kan gøres, mener jeg, at mange mindre projekter af den slags kunne udgøre et godt bidrag fra landbruget til opfyldelse af Vandrammedirektivet og de øvrige krav til beskyttelse af vandmiljøet, som vi stilles overfor.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle