"Arealerne med middeltidlige sorter dur ikke i Nordjylland. Majsen når ikke at blive færdig, og dermed bliver udbyttet alt for lavt".
Så klar er udmeldingen fra Erling Mikkelsen, der er kvægrådgiver ved LandboNord. Han tilføjer, at arealerne med tidligt sået majs af de tidlige sorter til gengæld ser ud til at give pænt over middel i det nordjyske.
Billedet med middeltidlige sorter, der falder fuldstændigt igennem i Vendsyssel, Han Herred og Himmerland, kan konsulenten tydeligt genkende fra tidligere år, og han opfordrer derfor til, at man nu dropper dem helt i markplanen:
"Derfor skal man også sørge for at bestille udsæden i godt tid, så man er sikker på at kunne få de tidlige sorter," afslutter han.