Dumpekarakter til CO2-bedøvelse før kastration

Henri Peters med 440 søer og fuld slagtesvineproduktion er ikke begejstret for at skulle CO2-bedøve hangrise før kastration.

Siden 1. januar 2009 har hollandske svineproducenter, der sælger smågrise på hjemmemarkedet, skullet CO2-bedøve alle smågrise før kastration. Det er Henri Peters, Leunen, ikke begejstret for.

"Det er ikke nogen god løsning," siger han, mens han fanger hangrise og sætter dem ned i et af de fire huller i kastrationsvognen, hvor de sidder i cirka et minut, før de er bedøvet. Efter bedøvelsen kastrerer og øremærker han grisene og sætter dem straks tilbage i stien til soen. Pattegrisene tager naturligvis kastrationen ganske roligt og er tilsyneladende hurtigt på benene igen.

Vil han - eller andre hollandske svineproducenter - undgå at skulle CO2-bedøve, er der kun én mulighed, og det er at eksportere smågrisene ud af Holland. Kravet om CO2-bedøvelse gælder nemlig kun smågrise/slagtesvin der sælges på det hollandske marked. Men da han selv har 3.000 stipladser til slagtesvin på sin ejendom, er det ikke umiddelbart nogen løsning at eksportere.

"Og vi kan ikke snyde, for der er en tæller på maskinen, så det kan kontrolleres, hvor mange vi har bedøvet," siger han med et smil.

2009 var ok

Trods denne og andre reguleringer af sin svineproduktion kan Henri Peters og medhjælperen se tilbage på et rimeligt økonomisk resultat sidste år.

"2009 var ok, men udsigterne for 2010 er ikke så lyse," mener Henri Peters.

Han peger på, at svinenoteringen på cirka 1,23 euro (ca. 9,25 kroner) for så vidt er i orden, men at foderpriserne skulle være faldet mere end de er, for at 2010-udsigterne kunne være gode.

"Vi har jo flere miljøomkostninger end andre lande," fortæller Henri Peters.

Han har selv været nødt til at investere 200.000 euro i et luftrenseanlæg til sine stalde. Selvom han har fået 35 procent i tilskud, står han med en investering der har kostet ham en million kroner. Hertil kommer løbende udgifter til syre på omkring 10.000 kroner årligt, foruden drift og vedligeholdelse af anlægget. Den ammoniak som opfanges i luftrenseren kan sælge til gartnerier, men indtægten overstiger knapt transportomkostningen.

I Holland er svineproduktionen reguleret. For at bygge en slagtesvinestald skal man først købe produktionsrettigheder, der koster 165 euro pr. stiplads. Vil man udvide sit sohold, skal man købe 2,74 rettigheder pr. so (cirka 3.300 kroner).

"Det nuværende system med rettigheder ophører i 2015, men vi tror, det bliver erstattet af et nyt reguleringssystem," siger Henri Peters. Ellers vil det nemlig være en lidt risikabel forretning at købe produktionsrettigheder i dag, som kan være værdiløse om bare fem år.

15 euro pr. ton gylle

Henri Peters har som de fleste andre hollandske svineproducenter ikke jord til sin ejendom. Derfor er han nødt til at levere al sin gylle til planteavlere, som kræver sig betalt for at modtage gyllen på deres jord.

"For tiden koster det 14-15 euro at komme af med et ton gylle," fortæller han.

Prisen dækker både transport og et beløb til planteavleren for at modtage gyllen. Prisen har været helt oppe og runde 25 euro.

mot@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle