Som det fremgik af mit seneste skriv på Tendens, så holder de økonomiske nøgletal sig relativt positivt, hvorved næste recession skubbes mere ud i fremtiden.
Af Jens Schjerning, cheføkonom, Agrocura
Teoretisk kan næste recession i USA først komme efterår 2018, mest sandsynligt er dog år 2019-2020. Mere præcist kan jeg i øjeblikket ikke lave estimater, - vi skal tættere på lavkonjunkturen. Det skal dog ses positivt, i og med den bedre indtjening i landbruget således varer længere end ventet. Men derimod opstår der en mulighed for, at den europæiske centralbank, ECB, faktisk når at hæve renten en smule inden næste recession, hvilket jeg i første omgang ikke havde set muligt.
Løft på råvaremarkedet
Inflationen har været stigende siden sommer/efteråret 2016. Det skyldes stigende priser på råvaremarkedet, og specielt olien påvirker inflationen kraftigt. Stigningerne på råvaremarkedet ser jeg fortsætte et år eller to endnu. Vi mangler også at få afgrødepriserne med op, inden næste lavkonjunktur kommer. For mig vil det være utænkeligt ikke at se f.eks. stigende hvede- og majspriser inden næste recession. Det vil alt sammen være med til at løfte inflationen yderligere op, midlertidigt. Det vil således være en smule selvforstærkende i forhold til lidt stigende renter.
Bekæmpelse af bobler
Finanskrisen har været hård. Løsningen har været at smide renten ned til 0 pct., herunder har flere centralbanker sat indlånsrenter i minus. Ydermere er der ført en aggressiv pengepolitik via centralbankernes seddelpresser. Bagsiden af medaljen er i dag tydeligt for enhver, nemlig nye bobler på aktie og ejendomsmarkedet. Huspriserne stiger langt ud over inflationen (reallønnen) i mange lande, og specielt i storbyerne eksploderer priserne. Vi kan diskutere om situationen i dag er værre eller bedre set i forhold til, lige før finanskrisen brød ud. Centralbankerne er opmærksomme på prisbobler, men det er en balancegang mellem ikke at slå økonomien ihjel og at bremse udviklingen på aktie- og ejendomsmarkedet. Jeg tror dog, at vi vil se flere centralbanker hæve renten inden næste recession.
USA foran
Centralbanken, Fed, i USA var hurtige til at tage det nye redskab i brug, seddelpresseren. Det skete allerede i dec. 2008. Siden er der gennemført tre store hjælpepakker, som sluttede dec. 2013. ECB startede officielt først deres opkøbsprogram marts 2015, som indtil videre løber til dec. 2017. På samme måde har USA været foran på styringsrenten. USA er startet i dec. 2015 med at hæve renten, dengang fra 0,25 pct. til 0,50 pct. I dag er styringsrenten 1 pct., som forventes af blive hævet med 0,25 pct. d. 14. juni på rentemødet. Fed i USA har meddelt, at der kommer tre rentestigninger i 2017, hvilket gør, at styringsrenten bør slutte på 1,5 pct. ultimo året. I marts 2016 sænker ECB styringsrenten til det absolutte laveste opnåelige, nemlig 0 pct. Med den optimisme der p.t. hersker, herunder forlængelse af højkonjunkturen samt opbygninger af nye prisbobler, forventer jeg, at ECB begynder rentestigninger i år 2018.
Lyspunkter på de trælse swaps
Overstående giver mulighed for de gamle lange renteswaps. Det skrev jeg i Tendens i starten af feb. 2017. Min holdning er på ingen måde ændret, dvs. vi skal have lukket en del renteswaps på den forventede korrektion op i de lange renter. Jeg har dog ændret lidt på timingen. Jeg har regnet med, at den kommende korrektion op i de lange renter allerede var godt startet. Men det starter formenligt først til efteråret, hvor ECB vil melde ud, at de drosler ned på deres pengepolitik. Det vil være startskuddet til lidt mere rentestigning. Det vil blive fulgt op af, at ECB begynder at hæve styringsrenten i år 2018. Så vi skal måske frem til sommer 2018, hvor markedsværdien på renteswappene vil være bedst. Du er meget velkommen til at drøfte din situation med mig omkring renteswaps eller renteudviklingen generelt.
