Efterafgrødekrav binder landmand på hænder og fødder: »Det her giver ikke mening«

Tre gange så meget irritation og tre gange så mange ærgrelser«.

For landmand Peter Møller Jensen er det udkommet af det nye krav til efterafgrøder, som har ramt alle landets landmænd, og som i disse dage og uger skal føres ud i virkeligheden.

I år skal der etableres tre gange så mange efterafgrøder som sidste år, hvilket løber op i 373.000 hektar på landsplan.

På Elviggaard hos Peter Møller Jensen betyder det, at han skal etablere efterafgrøder på over 190 hektar ud af hans godt 450 hektar.

Det giver store frustrationer for landmanden, fordi efterafgrøderne fylder så meget, at det begrænser hans muligheder i sædskiftet.

»Selvfølgelig skal vi gøre noget for at begrænse kvælstofudledningen, men det skal give mening. Og det gør det her bare ikke. Jeg føler mig bundet på hænder og fødder«, siger Peter Møller Jensen.

Kniber med hveden

Landmanden holder til øst for Kolding, hvor han har plads til 82.000 æglæggende høns.

Han skal gerne have hvede til foder på halvdelen af sine hektarer, men her kan etableringen af de mange efterafgrøder inden 20. august komme i vejen.

»Jeg er nødt til at prioritere at få efterafgrøderne i jorden, for ellers bliver jeg straffet på kvælstofkvoten. Jeg skal nok nå dem, men det kommer til at knibe gevaldigt med hveden efter, og det betyder, at jeg skal købe foder udefra. Samtidig lægger det pres på, fordi vi skal have høstet så tidligt som muligt for at gøre plads til at så efterafgrøder - og vi er jo nødt til at høste i den rækkefølge, det bliver modent. Det er noget af et puslespil, og det er med tungen ud af halsen«, siger Peter Møller Jensen.

Samtidig betyder kravet, at han nogle steder ikke kan så hvede efter for eksempel havre og raps, som ellers giver en god forfrugtsværdi.

»Den første hvede efter havre og raps er supergod, men når jeg er nødt til at så efterafgrøder i stedet, misser jeg den gevinst. Det er en naturlig synergi og en faglighed, der bare ryger lige ud af vinduet«, siger han.

Låste marker

Fordi Peter Møller Jensen har købt jord gennem tiden, ligger den langtfra samlet.

Han har klumper af jord både nord og syd for Kolding, og det giver problemer.

Markerne ligger i forskellige vandoplande, og efterafgrødekravet er spredt ud over oplandene.

»Jeg har noget super god jord hernede«, siger Peter Møller Jensen og peger på en rødskraveret mark syd for Kolding på sin markplan, inden han fortsætter:

»Den er vildt god til hvede, men fordi jeg ikke kan have alle mine efterafgrøder samlet nordpå, skal jeg have efterafgrøder der. Det havde jeg helt sikkert ikke haft, hvis jeg kunne vælge selv«.

Hvad med klimaet?

Peter Møller Jensen ved endnu ikke, hvad omkostningerne bliver, men alene etableringen skal nok løbe op i 40.000 kr., og det uden det tabte udbytte. Samtidig bekymrer et øget CO2- og kemiforbrug.

»Jeg skal jo bruge diesel på nogle afgrøder, jeg ikke får noget ud af. Samtidig giver flerårige afgrøder et større kemiforbrug. Det kan ikke have været politikernes intention«, siger han.