Efterafgrøderne giver 200 kg kvælstof til grønsagsmarkerne

Ole Nørby er meget bevidst om kvælstofkredsløbet i marken, sædskiftet og blomstrende arter til insekterne, når han dyrker efterafgrøder.

Bedre næring til afgrøderne og større frugtbarhed til jorden. Det er det, det handler om for landmand Ole Nørby, der dyrker økologiske frilandsgrønsager på Stevns. Ole Nørby går meget op i efterafgrøderne og er da også netop udpeget som årets efterafgrødefrontløber på økologikongressen.

»Det handler om at finde næringsstoffer. Solen er den største energikilde, og solen og efterafgrøderne er de redskaber, vi har til at få fat i næringsstofferne«, forklarer han filosofisk.

Ellers er det med at dyrke efterafgrøder i markerne med de 50 forskellige slags grønsager en meget jordnær opgave. De har gjort deres indtog på gården lidt hen ad vejen, især gennem de seneste 10-12 år.

»I starten harvede vi meget om efteråret, men vi fik alligevel tidsler. Nu er vi kommet op på 80-90 procent grønne marker«, siger han.

De sidste 10-20 procent af markerne er eksempelvis kartofler, der er høstet sent.

»Så må vi acceptere en sort hektar«, konstaterer han.

Efterafgrøde efter grøngødning

Ole Nørby udlægger kløvergræs i alle kornmarker. Det sås mellem rækkerne, når han har radrenset kornet sidste gang. Kløvergræsset bliver til efterafgrøde efter høst. Kløvergræsset når at samle kvælstof og konkurrere mod ukrudtet inden næste års afgrøde.

Efter cirka en tredjedel af kornarealet ligger kløvergræsset som grønafgrøde i et år. Det er i de marker, som skal blive til grønsagsmarker, hvor der er stort kvælstofbehov.

Grøngødningsmarkerne slås og harves midt i juli, og der ukrudtsbekæmpes med harven. Derefter sår han omkring 1. august en blanding af honningurt og gul sennep, som samler gødningen op efter grøngødningen og slipper det på det rigtige tidspunkt året efter.

»Vi har gul sennep med, fordi den kommer hurtigt op. Honningurt ikke er så hurtig, men er god til at lukke marken senere«, siger han.

Det er vigtigt, at marken lukker til hurtigt, så ukrudtet ikke kan boltre sig. Gul sennep duer dog ikke, hvis der skal vokse kål efterfølgende.

»Det gør man kun én gang. Det giver problemer med jordlopper«, siger han.

Olieræddike er han en lille smule forsigtig med på den milde egn.

»Vi sår tidligt, og jeg er bange for, at de sætter levedygtige frø, som vi får problemer med senere«, påpeger han.

Kvælstoffabrik

Det seneste år har han kastet sig ud i nye efterafgrøder med blandinger købt hos Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning (FRDK).

Den ene blanding hedder Kvælstoffabrikken, den anden hedder Terra Life Humus. Begges sås efter hvidløg.

»Hvidløgene høster vi midt i juli, så vi har god mulighed for at ukrudtsbekæmpe et par uger og alligevel så efterafgrøden så tidligt, at den kan nå at samle kvælstof«.

Kvælstoffabrikken består af fire bælgplanter og fire enårige afgrøder, der udvintrer, bl.a. boghvede og honningurt.

»Den kan give et par hundrede kg N til vårsæd næste år«, siger han.

Terra Life er med for at øge jordens humusindhold.

»Jeg valgte en blanding med meget olieræddike i, fordi den kan forbedre jordstrukturen med sine dybe rødder. Det skaber liv og krillerbasser i jorden, og jo mere aktivitet, der er i jorden, des mere frugtbar bliver den«, siger han.

Efterafgrøderne får ingen gødning, og de stod også stampe efter såning.

»Pludselig voksede de igen, da rødderne kom længere ned i jorden og hentede kvælstof. Havde de haft mere gødning fra start, tror jeg ikke, rødderne var nået så dybt«, filosoferer han.

Radrenser efterafgrøder

Efterafgrøderne bliver ligesom korn sået på rækker med 25 centimeter imellem. De skal nemlig også radrenses, så ukrudtet ikke løber løbsk. Radrenseren sidder foran på traktoren.

En god etablering er alfa og omega, og en gammel Nordsten radsåmaskine er toppen, fordi frøet kommer ned i den rigtige dybde. De skal helst heller ikke gå til spilde, for efterafgrøder er ikke helt billige, selv om de ifølge Ole Nørby er alle pengene værd. Kvælstoffabrikken og Terra Life Humus koster 25 kr. pr. kg, og der skal 45 kg til pr. hektar, så det løber op i 1.100-1.200 kr. pr. hektar bare i frø.

Hans egen blanding af 10 kg honningurt og 2 kg gul sennep pr. hektar løber kun op 300-400 kr. pr. hektar.

»Men nu har jeg jo vundet 30 kg frø, så jeg skal helt klart prøve nogle nye efterafgrøder næste år«, siger han.

Faktaboks

Ole Nørby

  • Efterafgrødefrontløber
  • Dyrker 31 hektar økologisk på Stevns
  • Bl.a. jordbær, hvidløg og 50 forskellige grønsagsafgrøder
  • Sælger direkte til forbrugerne fra gårdbutik
  • Økolog siden 2000

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle