Anders Larsen valgte en bugseret finsnitter for at få fleksibilitet, foderkvalitet og økonomi til at spille bedst muligt sammen i sin økologiske mælkeproduktion.
»Græs er faktisk vores eneste grovfoder og udgør 12-14 FE ud af den samlede ration, så derfor er græssets foderkvalitet også afgørende for os,« forklarer den økologiske mælkeproducent, Anders Larsen.
Han vil gerne ramme 1,1-1,2 kg TS til en FE, og for at sikre det foretrækker han selv at stå for skårlægningen, rivningen og snitningen af de typisk fire årlige slæt på 40-45 hektar på Lundholt ved Pandrup med 65 DH-køer (8.500 kg EKM/årsko), 10 hektar grusgrav og 132 hektar markbrug samt maskinstationskørsel.
Anders Larsen overtog ejendommen forrige år men havde arbejdet for den forrige ejer i en årrække og havde derfor også et godt kendskab til de to JF ES 35-snittevogne, der blev brugt til at bjærge slætgræsset.
Selv om både han selv og hans bror efterhånden hra fået stor erfaring med at holde snittevognene kørende, var de godt slidte og stod over for en udskiftning. Valget stod mellem en brugt selvkørende finsnitter fra Claas’ Jaguar-serie eller en ny bugseret FCT 1460-finsnitter fra Kongskilde JF’s nye 60-serie.
Vant til selv at gøre det
Det valg var egentlig ikke så svært, forklarer Anders Larsen.
»Vi kendte konstruktionen godt fra snittevognene og kunne selv lave det meste, hvis ikke det hele på den. Vi havde også en Case IH Puma CVX 230 med 270 hk fra foråret 2015, som vi kunne få en endnu bedre udnyttelse af ved at vælge den bugserede finsnitter,« uddyber han.
Frygten for store reparationer på en brugt selvkørende finsnitter spillede også ind i overvejelserne, ligesom der var en markant forskel i anskaffelsespris.
At gøre som flertallet af mælkeproducenter og overlade opgaven til en maskinstation indgik ikke rigtig i overvejelserne.
»Nu var vi jo vant til selv at lave arbejdet, lægger vægt på rettidighed og har både traktorer og vogne. Desuden giver det mulighed for at have en medhjælper, når vi laver mest muligt selv i marken. Det havde ellers knebet med 65 køer. Men jeg har regnet på, hvad det kostede selv at køre med snittevognene, og der var en markant forskel pr. FE i forhold til maskinstationspriserne, og jeg vurderer, at den bugserede snitter lægger sig ca. halvvejs mellem snittevogn og maskinstation,« siger Anders Larsen, der foruden medhjælperen kan trække på venner, familie og naboer, når der er travlt i marken.
Andre landmænd har fundet hans løsning interessant. Foruden sine egne godt 200 hektar i alt har han snittet ca. 300 for andre.
Faktaboks
5 overvejelser om brug af bugseret finsnitter
- Rettidighed: Med eget grej - og mandskab - kan der snittes, når græsset har præcis den ønskede foderkvalitet.
- Bemanding: Hjemtagning af maskinstationsopgaver kan give bedre og mere fleksibel udnyttelse af bedriftens ansatte.
- Økonomi: Der kan være en økonomisk gevinst ved selv at snitte, men regn omhyggeligt på det. Der kan også være likviditetsmæssige fordele i visse situationer.
- Maskinpark: Flere ’tunge’ opgaver øger udnyttelen af bedriftens største traktor og kan også give mulighed for indtjening ved maskinstationsopgaver for andre.
- Egenvægt: Kongskilde JF 1460 vejer knap 4.000 kg og trykker derfor ikke meget i marken.
