Over hele landet meldes om uhøstet hvede, der spirer på akset. Det er ikke kun, hvor afgrøden har lagt sig ned grundet regnen, og blandt andet i Sønderjylland er spirerne en til to cm lange. Det er er den høje luftfugtighed og de relativt høje temperaturer, der får kornet til at spire, og konsekvensen bliver, at rigtig megen hvede erklæres uegnet til fremavl og derfor må anvendes til foder.
"Vejret har nu betydning for kvaliteten af kornet," lyder det samstemmende fra konsulenterne.
Omfanget af den negative påvirkning er dog meget forskelligt, og det kan naturligvis blive meget værre, hvis det ustadige vejr fortsætter i ugevis. Spirende rapsskulper er et glimrende eksempel, for mens de på Fyn forekommer i alle sent høstede marker, er de i Østjylland stadig et sjældent syn.
Det samme gælder det spirende korn, som på Ribe-kanten kun er et problem i lejesæden. På Bornholm var det kun den isåede vårbyg i vinterhvedemarkerne, der gik i leje, men den er allerede høstet.
Rugbrødsmangel
Nedknækning af vårbyg forekommer i hele landet, men omfanget varierer meget, og problemet er tilsyneladende mindst i Jylland. I Viborg-området er der også begyndende nedknækning af havreaksene, forårsaget af slagregn og blæst, mens rugen i Sydvestjylland også knækker. På Bornholm og de øvrige øer er problemerne med nedknækning mere omfattende. Plantetætheden gør det svært at vurdere udbyttetabet inden mejetærskningen, fordi knækkede planter kan læne sig op ad naboplanterne.
Med hensyn til brødkornet er konsulenterne ikke længere fortrøstningsfulde. Faldtallene i rugen spås totalt ødelagte overalt, mens de endnu kan være i behold i vårhveden.
Læs mere
om afregning af spiret korn i 3. sektion side 4
