En mia. til forgældede, men effektive landmænd

Landmænd med høj effektivitet, men høj gæld og lav likviditet, udgør målgruppen for fonden Dansk Landbrugskapital, som efter lang tids planlægning endelig er på plads fra starten af det nye år.

»Formålet er at dække det enorme investeringsefterslæb, som mange landmænd har haft siden krisen i 2009 - og det videre formål er at skabe råvaregrundlaget for at bevare danske arbejdspladser,« sagde Troels Lund Poulsen på delegeretmødet i Herning, hvor detaljer om fonden blev afsløret.

Ifølge ministeren er det første gang, at staten og pensionskasser går sammen om den type af fondsdannelse.

Tre pensionskasser

Dansk Landbrugskapital rummer indtil videre en mia. kr., hvoraf 500 mio. kr. er stillet til rådighed af staten, mens de tre pensionskasser ATP, PKA og Pension Danmark sammen stiller med samme beløb. Men ifølge erhvervs- og vækstministeren er det stadigvæk ambitionen at komme op på en samlet låneramme på 2 mia. kr.

»Med de forbedrede rammevilkår forventer jeg, at fonden vil vise sig at være en god businesscase for pensionsmidler, og at flere dermed vil melde sig,« sagde Troels Lund Poulsen.

Med i gruppen bag fonden er desuden Fødevareforbundet NNF, hvis pensionskasse, Industriens Pension, indtil videre dog ikke har valgt at skyde penge i fonden.

Målgruppen er de cirka 5-600 landmænd, som trods høj effektivitet har en høj gæld og for lav likviditet til at investere i deres produktion. Det forventes, at lån fra fonden typisk vil være på 5-10 mio. kr. med løbetid op til 8 år.

Rente på 5-10 pct.

Lån fra Dansk Landbrugskapital vil som hovedregel ligge yderst i landmandens gældsportefølje. Renten vil være individuel og kan være cirka 10 pct., men renten anslås for den samlede finansieringsløsning at ligge på cirka fem pct. i gennemsnit.

Ifølge Troels Lund Poulsen vil det være statens andel af fonden, der placerer sig yderst og dermed med den største risiko, mens pensionskassemidlerne typisk vil ligge næstyderst og til en lavere rente.

Bankerne med?

L&Fs formand Martin Merrild ser fonden som et godt redskab til at udfylde det efterslæb i investeringer, som landbruget har oplevet siden 2009.

»De 12-13 mio. smågrise, som vi sender ud af landet hvert år, bør vi stræbe efter at slagte herhjemme til fordel for arbejdspladser og miljø. Det er nemlig mere miljøvenligt at fede dem herhjemme end i andre lande,« sagde formanden.

»Man kan sige, at 5-10 procent er en høj rente, men sådan er vilkårene for den slags penge. Og hvis bankerne spiller med, bliver behovet for penge fra fonden også mindre.«

Ifølge direktør Ulrik Nødgaard, Finansrådet, er det netop vækstlån, der kan optræde som egenkapital, at bankerne ser som forudsætning for at yde kommercielle lån til bedrifterne.