Giver absurde situationer
Ja, det er de bestemt. Det giver basis for nogle helt absurde situationer, som slet ikke giver mening i forhold til virkeligheden, og som hæmmer mulighederne for at lave en mere miljøvenlig produktion. Dertil kommer så målsætningen om at reducere udledningen med 24 pct, som også er helt i hegnet.
Antoni Stenger, formand for Sønderjysk Familielandbrug.
Sådan skal det ikke være
Ja, i nogle områder er det en stor forhindring, og det rammer helt sikkert nogle landmænd hårdt og urimeligt. Jeg har hørt om en sag, hvor det gennem dialog lykkedes at få en rimelig ordning på plads. Så nogle gange kan der findes løsninger på trods af dårlige regler, men sådan skal det jo ikke være.
Henrik Nielsen, formand for Østjysk Landboforening.
Man bliver ræd for at handle
Ja, det er en stor barriere for udviklingen i nogle områder. Reglerne er trælse og usaglige. Som landmænd kan man nemt blive ræd for at tage initiativer til gavn for naturen, for det kan ende med at blive til stor ulempe for én selv. Der er brug for regler, som forhindrer, at man kommer til at tænke sådan.
Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening.