Vi har næsten glemt det - men det var faktisk i mandags, Klimarådet fremlagde sin drastiske plan. Men hvem kan tænke på klimaet om nogle årtier, når coronaen vokser fra time til time, skoler lukker, og statsministeren erklærer noget nær undtagelsestilstand?
Jeg skal indrømme, vi har været i syv sind her på redaktionen - kan vi virkelig byde jer læsere en avis med artikler om skovrejsning, sengødskning, nattevagt i svinestalden og Zenia Stampes holdninger, når corona dominerer alt i verden uden for porten ?
Vi har valgt at sige ja. Ingen skal undervurdere coronas betydning, og man kan vel kun beundre den danske beslutsomhed, men selv om skoler og offentlige kontorer lukker, og både vi og din konsulent i dag arbejder hjemmefra, ja, så regner det stadig, gyllen skal ud, grisene skal passes, og der kommer en dag, hvor klimaindgreb igen bliver de afgørende diskussioner. Det skal vi, selv nu, fortælle om.
Danmark forrest
Det hele eksploderede onsdag aften kl. 21.00, da en alvorlig statsminister Mette Frederiksen på direkte TV satte Danmark i karantæne. Faktisk er der ikke noget land i verden, der har grebet så massivt og så tidligt ind som Danmark. Det var ret mærkværdigt efter pressemødet at kunne skifte kanal på fladskærmen og på TV3+ se en fodboldkamp fra Liverpool med fyldte tribuner - endda med fans fra hårdt ramte Madrid!
Andetsteds i avisen skriver tidl. fødevareminister Esben Lunde Larsen begejstret om, at EU er landbrugets bedste ven. Det skal ikke betvivles, men man må dog sige, at selv om corona i den grad er international, reagerer landene individuelt og nationalistisk. Da Italien bad om hjælp, var der tavshed fra EU-partnerne, der ville forbeholde masker og respiratorer til egne borgere. Til gengæld fik italienerne en håndsrækning fra... Kina!
To kroner eller 2,5 mio.
Selv om det mentalt er længe siden, Klimarådet kom med sin rapport, der bl.a. anbefalede en markant forhøjet afgift på CO2 for at nå i mål, fortjener den alligevel en omtale. To kroner pr. liter mælk, vil afgiften koste, og så fristes man til at sige: Herregud - det har vel selv den enlige mor med to børn råd til, når nu kloden skal reddes.
Sådan så Martin Merrild ikke på det. Hans regnestykke sagde ikke to kroner pr. liter mælk, men 2,5 mio. kr. pr. mælkeproducent. Begge tal er korrekte, og viser, hvor svært det her kan blive.
De svære, smarte løsninger
Der var mange andre end Merrild, der havde det svært med CO2-afgiften - typisk er det nemmest at leve med afgifterne, hvis det er nogle andre, der skal betale. Det er nemmere at enes om de mere tekniske løsninger, du kan læse om på side 12-13.
At det heller ikke er nemt, viser en artikel fra vores teknikredaktør Chr. Juel Jørgensen. Et af buddene er at flytte traktorer fra diesel til el, og det lyder jo fristende.
Christian tjekkede hos Fendt, der allerede i 2017 viste prototypen på en el-traktor. Den er stadig ikke på markedet.
»Det har været en læringskurve, som fra starten af måske har set mere enkel ud, end det har vist sig at være tilfældet«, fortæller Wolfgang Breu, projektleder for elektriske løsninger hos Fendt.
Og sådan er det desværre ofte - tænk bare på minivådområderne. Løsninger, der ser så fristende ud på skrivebordet, er svære ude i virkeligheden. Ingen tvivler på, vi skal den vej - men det er at lyve for sig selv at tro, det bliver nemt.
