Er du klar til næste nedtur?

Af Klaus Kaiser, erhverspolitisk chef, Seges.

Man kan undre sig over, hvorfor dette spørgsmål skal stilles nu. Det går jo godt i store dele af landbruget. Priserne er fornuftige, vi har fået en landbrugspakke, og indtjeningen er høj på mange bedrifter. I sådan en situation skal man vist være økonom for at melde så mørkt ud.

Det er dog ikke min hensigt at være lyseslukker, men at udvise rettidig omhu!

Det er ingen hemmelighed, at landbruget er et meget konjunkturfølsomt erhverv, hvor priserne bevæger sig i konjunkturcykler. Kornpriserne er en midlertidig undtagelse, men priserne på de øvrige landbrugsprodukter følger deres vante rytme. Der vil altid være forskel på konjunkturfasernes længde, højde og dybde, men med stor sikkerhed indtræder svingningerne med ret faste tidsintervaller.

Vi står nu i en situation med en lidt overmoden højkonjunktur i svineproduktionen og er formentlig på toppen af mælkeproducenternes højkonjunktur. Det vil sige, herfra begynder trenden at falde igen – naturligvis med respekt for sæsonmæssige udsving i især svinepriserne, som jo klarer sig bedst i sommerhalvåret. 2018 tegner således til at blive et overgangsår mellem højkonjunktur og lavkonjunktur i mælke- og svineproduktionen.

Hvordan ruster man sig til lavkonjunktur?

Under forberedelserne til en lavkonjunktur adskiller landbrugsvirksomheder sig ikke synderligt fra andre private virksomheder. Med hensyn til den generelle økonomi skal virksomheden for eksempel hele tiden arbejde på at nedbringe nulpunktsprisen, så virksomhedens likviditet bliver ramt så sent og så lidt som muligt. Det gøres ved at højne effektivitet, produktivitet og indtjeningsevne. Det er der ikke noget nyt i.

Og så gælder det om at have nedbragt gælden i de gode tider og opbygget en tilstrækkelig egenkapital-buffer, så der er noget at stå imod med, når likviditeten strammer til. Her kan det godt knibe, da der på nogle virksomheder er et investeringsefterslæb, som skal indhentes. Eller der har været oplagte investeringsmuligheder med et højt afkast. Der er ingen fast skabelon, som passer til alle virksomheder, men i denne situation gælder om at sikre, at løftet i indtjeningen kompenserer for den eventuelle mangel på egenkapital.

 

Vær bevidst om risici

På tærsklen til en konjunkturvending skal der være særligt fokus på det finansielle beredskab. Når en virksomhed går ned, er det oftest på grund af mangel på likviditet, og derfor skal det have særlig opmærksomhed under en lavkonjunktur.

For det første skal man være bevidst om sin risiko. Det gælder både økonomiske, finansielle, produktionsmæssige og kreditmæssige risici. Her kan man spørge sig selv: Hvis uheldet er ude, hvor stort et likviditetsdræn kan jeg så forvente?

Sæt fokus på likviditet

For det andet gælder det om at sikre sig et beredskab til at fremskaffe eller frigøre likviditet. Her er der en række muligheder såsom:

- Hvilke omkostninger kan nedbringes midlertidigt eller permanent?

- Kan kapitalbindingen i dyr, beholdninger, foder, maskiner, bygninger mv. sænkes?

- Kan kredittider ud af virksomheden forlænges og kredit-tider ind i virksomheden nedbringes?

- Hvilke aktiver kan evt. sælges?

- Er de langsigtede kreditlines på plads? Er der evt. uudnyttede muligheder for realkreditfinansiering?

- Er der alternativer til traditionel realkredit- og bankfinansiering såsom aftagere, leverandører, private investorer, crowdfunding, familie eller andre?

- Er der performanceafhængig ansvarlig kapital?

- Etc.

Uanset hvordan likviditeten kan fremskaffes, er det vigtigt at sikre sig, at det beløb, der kan fremskaffes, står mål med den sandsynlige likviditetstab, som virksomheden risikerer.

Det kan være, at det hele lyder som dårlig timet teatertorden. Det går jo fornuftigt. Men det er i de gode tider, at man har de bedste muligheder for at ruste sig til de dårlige tider. Når først ulykkerne indtræffer, er det ofte for sent!

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle