Erfaring med brug af minivådfodringsanlæg

I mange danske besætninger ligger de over 17 levendefødte grise pr. kuld, og med kun 14 til 15 patter kræver det flere ammesøer, end mange stalde er bygget til.

For ca. ni år siden startede man med at sætte mælkeanlæg op i farestalden. Nogle besætninger kunne ikke få det til at fungere til at starte med, mens andre kunne få det til at fungere fra dag et. Vi er blevet klogere med tiden, og rigtig mange har lært at bruge mælkeanlæg med succes.

Det sidste nye er mini-vådfodringsanlæg, hvor man kan tildele både mælk og vådfoder. Det betyder, at man kan opnå en eller flere af nedenstående fordele:

  • Soen kan fravænne flere grise pr. fravænning.
  • Man laver færre ammesøer.
  • At grisene er større ved fravænning.
  • Pattegrisenes tarme er mere klar til fravænningsfoder.

I farestalden

Når der etableres ammesøer i farestalde med minivådfodringsanlæg, kan man bedre udnytte de patter, der er blevet ledige efter en død pattegris. Man tager så pattegrisene fra ammesoen, sætter dem ned hos de søer, hvor der er en ledig pat.

Når man etablerer en ammeso, kan ammesoens egne pattegrise derfor blive i det ugehold, de hører til og ikke fravænnes eller flyttes til andre ugehold. Mini-vådfodringsanlægget løser selvfølgelig ikke mangelfuldt management.

God hygiejne er også vigtig. Det er afgørende for at få anlægget til at fungere i den enkelte besætning. Men det er meget forskelligt fra besætning til besætning og fra anlæg til anlæg, hvor ofte man skal rengøre. Hver dag skal man rundt og vaske de trug, der er inde i stierne. Det kan gøres med en vandslange med en vandpistol, så man ude fra gangen kan vaske/spule alle kopperne. Dette skal helst gøres to gange dagligt.

Der findes forskellige anlæg på markedet, hvor man benytter mælk i anlægget de første 10 til 12 dage, derefter kommer grisene skånsomt over på vådfoder. Man indstiller selv anlægget til, hvor mange gange det skal fodre ud i døgnet og hvilken mængde. Der må ikke fodres mere ud, end grisene kan nå at æde inden for meget kort tid, da foderet ikke må stå og blive dårligt.

De anlæg, der er på markedet i dag, er computerstyrede. Stort set alt foregår automatisk, når først anlægget er indstillet korrekt. Der bliver sat to små siloer op til henholdsvis mælkepulver og foder, og så regner computeren selv ud, hvor meget vand, mælk og foder, der skal bruges og ved hvilken temperatur.

De vigtigste gevinster, der er at hente i farestalden med mini-vådfodringsanlæg, er således:

  • Sparet tidsforbrug til flytning af grise og søer bliver mindre.
  • Pasningen i farestalden bliver alt andet lige lettere.
  • Flere fravænnede pr. fravænning.

Den økonomiske gevinst i farestalden kan beregnes på mange måder, alt efter om anlægget bruges til at øge soantallet, øge fravænningsvægten, lave færre amesøer og/eller øge fravænningsalderen. Hvis du opnår en af de ovennævnte ting, kan du tjene 7 til 20 kr. mere pr. produceret gris.

Efter fravænning

Mini-vådfodringsanlæg kan hjælpe med at forberede pattegrisenes tarme til den senere optagelse af et plantebaseret foder. Oplevelsen i praksis er, at når pattegrisen fravænnes, er den langt hurtigere i gang end før med at optage fravænningsblandingen. Udfordringen er, at en del af de grise, der bliver fravænnet i dag, ikke har lært at æde fast føde – de såkaldte ’non-eaters’.

Med et mini-vådfodringsanlæg ser det ud til, at flere grise kommer i gang med at optage foder i farestalden og således bedre kan klare fravænningen, og frekvensen af fravænningsdiarre kan blive mindre.

I mange besætninger har de oplevet, at de grise, der har mini-vådfodringsanlæg i farestalden, også har en større tilvækst efter fravænning på 50 til 100 gram/dag. Grisene vil også typisk veje 0,5 til 1 kg mere ved fravænning.

1 kg højere fravænningsvægt betyder et mindre forbrug af den dyre startblanding – svarende til en besparelse i størrelsesorden 5 kr./gris (2 FE mindre af dyr startblanding x (4,50 kr./FE - 2,50 kr./FE)

100 gram/dag ekstra tilvækst i klimastalden betyder på otte uger 5,6 kg ekstra ved salg eller en uges kortere opholdstid – svarende til en merværdi i størrelsesorden 8 kr./gris (Afregningspris: +5,6 kg x 5,19 kr./kg i regulering – foderomkostning: +5,6 kg x 3,8 kr./kg tilvækst).

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle