EU arbejder mod flere fælles regler

Økologiområdet har fået og får i højere grad en fælles politik i hele EU-området.

EU bevæger sig i retning af endnu flere fælles regler på økologiområdet.

Det konstaterer Landbrug & Fødevarers mand i Bruxelles, Jacob Bagge Hansen, som i denne uge talte på økologisektionens årsmøde.

Jacob Bagge Hansen fremhævede, at økologi passer rigtig godt ind i den fælles landbrugspolitik, og at det er kommissionens opfattelse, at den skal være en intern del af politikken ¿ og ikke stå uden for. Desuden er det fortsat målet, at den skal være drevet af en markedsmæssig udvikling.

De fælles regler har der været arbejdet på i 20 år, og dem er man kommet langt med: Fælles grundlag for produktion, for kontrol, et fælles logo og et fælles ekspertudvalg under kommissionen, forklarede han.

Banen kridtet op

»Jeg oplever, at parlamentet er blevet en stor magtfaktor, og der er i parlamentet ikke den store vilje til, at budgettet skal reduceres.

Til gengæld er banen ved at blive kridtet op til en omfordeling. Rammerne lægges i denne tid til en omfordeling mellem landene men også internt i landene, forklarede han.

OK at afvikling tager tid

Medlem af fødevareudvalget for Socialdemokraterne, Bjarne Laustsen konstaterede, at Danmark står noget alene med ønsket om at EU-støtten skal afvikles:

»Det er op ad bakke, så vi skal nok i stedet snakke om, at det skal ske over en længere periode. For mig er det i orden - bare vi får sat gang i processen. Og samtidig vil jeg gerne belønne de gode produktionsformer,«.sagde Bjarne Laustsen.

himmelstrup@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle