EU-pesticidforslag vilgive store udbyttetab

Ny godkendelsesmetode vil betyde stop for en række vigtige pesticider. EU-Parlamentets forslag meget vidtgående.

Produktionstab på 26 procent i hvede og 22 procent i kartofler. Eller muligvis endnu større tab!

Det er de konsekvenser, som en rapport fra det engelske rådgivningsselskab ADAS har beregnet vil blive konsekvensen af den nye forordning for godkendelse af pesticider, der i disse uger er startet forhandling om i EU.

Hvis stramninger til forslaget fra EU-Parlamentets side bliver vedtaget, bliver konsekvenserne endnu mere dramatiske, nemlig tab i hvede på 44 procent ifølge ADAS.

Ifølge det engelske miljøministerium vil Kommissionens forslag betyde, at 5-15 procent af de aktivstoffer, der er godkendt på Bilag 1, ikke længere vil kunne sælges, mens EU-Parlamentets forslag vil betyde stop for 35-40 procent af stofferne.

Forslagene har medført, at der i England har rejst sig en protestkampagne mod EU under sloganet »Save Our Sprays« - frels vore sprøjtemidler.

»Rapporten fra ADAS er den eneste konsekvensberegning der er udført på forslagene i EU. Danmark og England ligner hinanden så meget med hensyn til midler, at konsekvenserne med stor sandsynlighed vil blive de samme i Danmark som i England,« siger forskningsleder Per Kudsk, DJF Aarhus Universitet.

Faste kriterier

Det afgørende nye i godkendelsen består i, at EU går over til en række faste kriterier for, hvilket midler der kan godkendes. Hvis eksempelvis et middel er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller har for lang nedbrydningstid, kan midlet ikke godkendes. Godkendelsen hviler altså alene på midlernes iboende egenskaber og ikke på, hvor og hvordan midlerne bruges, som det er tilfældet i dag.

EU-Parlamentet ønsker flere og skrappere faste kriterier, blandt andet neurotoksicitet, som vil afskære betydeligt flere midler end Kommissionens forslag. Eksempelvis vil mange insektmidler falde ud, fordi de næsten alle har neurotoksisk virkning.

Ud over midler som falder for de faste kriterier, vil en række midler med svagere miljøprofil blive godkendt som substitution, dvs. mulig erstatning for de godkendte midler. Men substitutions-midlerne vil blive godkendt for en afgrænset periode, ifølge Parlamantets forslag højst fem år.

Et stof som allerede nu står til at falde for de faste kriterier i begge forslag er pendimethalin, aktivstoffet i ukrudtsmidlet Stomp.. En række af de triazol-holdige svampemidler, som bruges meget i alle lande, står også på listen.

Kompromis på vej

»Det er i høj grad spørgsmålet om, hvilke midler der skal til substitution, og hvordan reglerne skal være for dem der kommer i fokus i de kommende forhandlinger,« siger Per Kudsk.

Han forventer, at der vil blive indgået et kompromis mellem de to forslag fra Kommissionen og Parlamentet, men med hældning til Kommissionen.

»Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i hele sagen. Måske kan kandidaterne til substitution løse problemerne i forhold til de danske midler, og desuden skal man huske, at der vil være udfasning over flere år for de midler, som falder for de faste kriterier, siger Per Kudsk.

»Men der er ingen tvivl om, at hvis Parlamentets forslag vedtages, vil det være slut med plantedyrkning på den måde, som det kendes i dag.«

smitt@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle