Sørg for at en skriftlig kontrakt ved ansættelse af en udenlandsk medarbejder. Ellers kan du risikere et skattesmæk, advarer en skatteekspert fra Seges.
Af Henrik Lomholdt Rasmussen
Et ordentligt skattesmæk på mange tusinde kroner. Det kan blive følgen af at ansætte en udenlandsk medarbejder, der har en registreret enkeltmandsvirksomhed, hvis man ikke har indgået en skriftlig kontrakt med ham eller hende. Det siger Lone Hauge, Senior Tax Manager i Skat hos Seges.
”Skatteafdelingen hos Seges har været involveret i en del sager, hvor SKAT har pålagt en selvstændig erhvervsdrivende at betale A-skat og AM-bidrag. Typisk fordi virksomheden havde indgået en mundtlig aftale med en udenlandsk enkeltmandsvirksomhed, der arbejdede efter regning. Det skyldes, at SKAT i de fleste af sagerne har vurderet, at der har været tale om et forhold mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager frem for en entreprise mellem to selvstændig erhvervsdrivende”, forklarer Lone Hauge.
Det skyldes især, at virksomheden, eksempelvis en minkavler, instruerer medarbejderen i dennes opgaver samt sørger for redskaber og andre driftsmidler. Dertil kommer manglen på en kontrakt, der tydeligt afgrænser opgaverne, som skal udføres, lønnen, aftaleforholdets begyndelse og slutning samt en bestemmelse om, hvem der har den økonomiske risiko for udførelsen af arbejdet.
Derfor opfordrer Lone Hauge kraftigt til, at man indgår en skriftlig kontrakt, hvor disse forhold indgår.
Blandt andet skal det fremgå, at der er tale om sæsonarbejde såsom at pelse mink eller plukke æbler. Man skal også tjekke, at medarbejderen har et CVR-nummer og er momsregistreret. Endvidere skal den udenlandske virksomhed – medarbejderen, man vil ansætte – have arbejdet for andre virksomheder, lige som medarbejderen ikke gennem flere år må vende tilbage til det samme arbejdssted. Så er der nemlig ikke tale om et midlertidigt ansættelsesforhold.
Nem bevisførelse
Opstår der tvivl om, hvorvidt der har været tale om en ansættelse i stedet for en entreprise, ligger bevisbyrden hos SKAT. At der ikke skal meget til for at føre dette bevis, ses af afgørelserne på området, konstaterer Lone Hauge:
”Alene fraværet af en skriftlig kontrakt, der kan dokumentere de indgåede aftaler, er i princippet nok til, at SKAT får medhold ved klageinstanser som domstole og landskatteretten i, at der var tale om et ansættelsesforhold.”
I den situation vil der være en såkaldt subsidiær hæftelse for skatten, som SKAT opkræver hos den danske virksomhed på grundlag af kontraktsummen. Var den på 100.000 kr. i løn, løber hæftelsen op i 58.600 kr. – fordelt på 8 procent AM-bidrag, 8.000 kr., og 55 procent A-skat af de resterende 92.000 kr.
Regningen kommer typisk efter aflønningen af den udenlandske medarbejder, så det er penge op af lommen; og de er oftest så godt som umulige at opkræve af den udenlandske medarbejder.
For at undgå disse ekstraudgifter og ærgrelser skal man ikke alene sørge for, at have den skriftlige kontrakt på plads, men også få en bindende godkendelse af den hos SKAT.
”At ansætte udenlandsk arbejdskraft kræver med andre ord planlægning i god tid og rettidig omhu. Endelig kan man, hvis man være sikker på at undgå bøvl, ansætte medarbejderen. Så er man inde i møllen med skat, AM-bidrag og feriepenge, men er fri for risikoen for henvendelser fra SKAT efter ansættelsens ophør,” påpeger Lone Hauge.
Faktaboks
Kontraktens indhold
- En kontrakt mellem en selvstændig erhvervsdrivende og en udenlandsk enkeltmandsvirksomhed skal indeholde:
- Klar afgrænsning af hvilke opgaver, der skal udføres.
- Sætning om, at den udenlandske virksomhedsejer selv bestemmer, hvornår arbejdet udføres, så længe det er færdigt til det aftalte tidspunkt.
- En fastsat entreprisesum for arbejdets udførelse.
- Start- og seneste sluttidspunkt for arbejdet.
- Utvetydig angivelse af, at den udenlandske virksomhedsejer bærer den økonomiske risiko i forhold til arbejdets udførelse. Eksempelvis en bestemmelse om fradrag i den aftalte entreprisesum på X kr. pr. kilo stødt frugt.
