Fårefolket vil ikke være klimaskurke

Kim Samson passer et større fårehold for godsejeren Ivan Reedtz-Thott på halvøen Feddet. Her er de 290 voksne får og ikke mindst de 333 lam i fuld firspring dagen lang.

Det samme kan man næsten sige om Kim Samson. Oven i pasning af dyr og i at sørge for naturplejen af de over 100 hektar naturarealer skal hun nu i sving med vægt og mål.

»Gennem hele året skal jeg skrive ned, hvor meget dyrene æder, hvad de vejer i faste intervaller, og hvornår de bliver flyttet. Det er et større arbejde, som jeg gør, fordi jeg er sikker på, det giver en god mening i at få klimaaftrykket undersøgt«, siger hun om den ekstra arbejdsbyrde, registreringen giver.

Vil overhale kødkvæg

Slagtelam er ikke en klimavenlig produktion. De charmerende dyr indtager en kedelig bundrekord - sammen med hummer og kødkvæg deler de bunden af skalaen, hvad angår CO2-udledninger. Team Fårerådgivning har på vegne af branchen sat et projekt i gang for at få beregnet udledningen af klimagas fra produktionen af slagtelam. Resultaterne skal bruges til at kunne give fåreavlere konkret vejledning til en indsats for at nedbringe udledning af klimagasser fra deres produktion af slagtelam. Branchen ønsker også at have et tal for udledningen, som den i politiske sammenhænge kan stå inde for.

Projektet forløber i to trin: I et forprojekt i år indsamler Team Fårerådgivning data fra ti forskellige fåreavlsbedrifter, og i hovedprojektet i 2021 regner Forskningscenter Foulum på tallene.

Ikke retvisende

I en rapport fra Foulum i 2016 er udledningen fra lammekødsproduktionen estimeret til 21,4 kg C02-ækvivalenter pr. kilo kød. Med det høje niveau kommer lammekød til at figurere som det kødprodukt, der udleder mest C02.

»Vi mener ikke, det tal giver et retvisende billede af udledningen fra dansk produceret lammekød, bl.a. fordi det er baseret på resultater fra udenlandske undersøgelser. Fårebranchen udfordring består i, at den officielt anvendte metode til at beregne CO2-udledningen ved produktion af et kg lammekød ikke godskriver fårenes arbejde som nyttedyr, når de bruges til naturpleje og andre afgræsningsopgaver, oftest som alternativ til brugen af maskiner«, mener Povl Nørgaard fra Team Fårerådgivning, der er en privat konsulentorganisation.

95.000 moderfår

Mange fåreavlere har gennem flere år brugt deres får til afgræsning af naturområder, og andelen er stigende. Skønsmæssigt får 40 pct. af landets fårebestand på ca. 95.000 moderfår en væsentlig part af deres årlige foder fra naturafgræsning om sommeren og ved afgræsning på slætmarker og frøgræsmarker om vinteren.

»Fårenes afgræsning fremmer biodiversitet og mindsker behovet for maskiner til slåning af naturarealer, også når de går på landmændenes slætmarker og frøgræsmarker«, som Povl Nørgaard understreger:

»Vi håber, at projektet kan være med til at synliggøre, at klimagasudledningen vil variere fra driftsform til driftsform. Vi forventer, at de bedrifter, som bruger udelukkende afgræsning og har høj produktivitet, vil få det laveste klimaaftryk. Det er ingen enkel opgave at fremskaffe brugbare tal fra fårebedrifter«.