I januar har LandbrugsAvisen to gange bragt artikler om vask af søer. Det har fået tidligere svineproducent Olav Holm til at bidrage med sine erfaringer.
"I 1980'erne og 1990'erne vaskede vi alle søer hver 14. dag," fortæller han.
Søerne blev vasket uanset hvor i stalden de befandt sig og uanset om de stod i løbeafdelingen, drægtighedsstalden eller i farestalden.
I begyndelsen foregik vasken med en 20 liters rygsprøjte, men senere installerede han et stationært vaskeanlæg med PEX-rør og lynkoblinger. Ved hjælp af en seks meter lang slange med sprøjtelanse kunne alle søer på denne måde let oversprøjtes med lunkent vand tilsat en mild sæbe. Trykket lå mellem to og tre bar og forbruget af vand begrænsede sig til to-tre liter pr. so. Der var ikke behov for at skylle søerne af efter vasken, så han skulle kun over søerne én gang. Med vask hver 14. dag nåede søerne heller aldrig for alvor at blive beskidte, så vasken tjente mest til formål at fjerne hudstøv fra soen.
"Der var ingen tvivl om at søerne nød at blive vasket og jeg er overbevist om at det betød færre ihjellagte pattegrise fordi søerne blev mere rolige af at blive vasket," siger Olav Holm.
Han erkender, at det selvfølgelig er svært at sætte præcise tal på effekten, men han mener, at det var medvirkende til, at besætningen sjældent havde problemer med for eksempel yverbetændelse eller smågrisediarré.
Olav Holm tøver derfor ikke med at anbefale andre svineproducenter at vaske søerne.
"Mange faktorer spiller ind på resultatet i soholdet. Nogle skænker man sjældent en tanke - sovask er en af dem," lyder det fra Olav Holm.