Første tal klar fra kendt konceptstald

I 2012 fik Agrifarm Agromekprisen. På FarmerTech kan firmaet og svineproducent Kim Kjær Knudsen fortælle om erfaringer fra den færdige stald.

I 2012 blev Agrifarm belønnet med Agromekprisen for deres Intellifarm, som på det tidspunkt var et uafprøvet staldkoncept.

»Nu er stalden bygget og afprøvet. På FarmerTech fortæller vi sammen med svineproducent Kim Kjær Knudsen om erfaringer med den nye stald,« siger direktør Hans Jørgen Pedersen, Agrifarm.

Det er firmaet, der har udviklet og opført den første Intellifarm, der blev taget i brug i juli 2015.

På FarmerTechs førstedag, tirsdag 19. januar, vil Kim Kjær Knudsen være til stede på Agrifarms stand.

Verdens første

Staldkonceptet er verdens første hybridventilerede stald med luftrensning, hvor størstedelen af ammoniakken og lugten fra svinene bliver filtreret fra udslippet.

»Det sikrer et optimalt indeklima for både dyr og mennesker og en minimal belastning af det omgivende miljø,« siger Hans Jørgen Pedersen.

Stalden bruger 60 procent mindre energi takket være det nyudviklede ventilationssystem.

Desuden er lugten også reduceret så markant, at slagtesvineproduktionen ikke er til gene for staldens naboer.

»I 2012 fortalte vi om vores vision. I 2014 byggede vi stalden. I 2015 tog Kim Kjær Knudsen stalden i brug. Nu kan vi præsentere de første effektivitetstal, og de tegner godt,« lyder det fra Hans Jørgen Pedersen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle