Familien Petersen i Tofterup ved Grindsted har fortsat uafklarede spørgsmål efter mange års sagsbehandling på deres bedrift.
Det er fem år siden, Søren og Kirsten Petersen satte gang i arbejdet med at udvide bedriften på Hovborgvej ved Tofterup syd for Grindsted.
For tre år siden fik de en VVM-godkendelse, og stalden er fyldt op. Men de oplever alligevel, at sagen ikke er slut. Nye regler og krav fylder stadig i familiens liv.
Så det er ikke uden grund, at Søren Petersen ser lidt opgivende ud, når snakken falder på yderligere krav til hans og hustruen Kirstens ejendom med malkekøer.
For der er fortsat usikkerhed om, hvilke krav der kommer til at gælde i fremtiden, og deres rådgiver, miljørådgiver Rikke Kyhn fra Landbrugsrådgivning Syd, kan ikke give familien sikkerhed.
Pingpong
Søren og Kirsten Petersen driver i dag en topmoderne ejendom med 340 malkekøer og opdræt dels af egne dyr, dels af indkøbte tyre.
I løbet af de fem år er det lykkedes at få bygget en moderne stald med robotmalkning, men miljøkravene betyder, at der løbende er blevet indkøbt jord og indgået gylleaftaler, simpelthen fordi der er usikkerhed om kravene, og fordi reglerne ofte ændres.
"Sagen har ligget alt for længe og ventet. Det har været en gang pingpong, hvor vi ikke har vidst, hvor megen jord der er behov for," siger Søren Petersen, som selv har 250 hektar plus yderligere 50 hektar tilforpagtet samt gylleaftaler.
En del af jorden er paragraf 3-arealer eller ligger op til paragraf 3-arealer. Kirsten og Søren Petersen har investeret i gyllenedfælder, og fra næste år skal gylle nedfældes på sort jord eller græs.
Men de har fået besked på, at nedfældning af gylle i et beskyttet areal svarer til en omlægning af driften og dermed en ændring af arealernes tilstand. Denne form for udbringning blev ikke anvendt den gang i 1992, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft.
Skal måske købe jord
Ved nedfældning påvirkes engens vegetation direkte, da gødningen placeres direkte i jorden.
Så der er tale om en ændring af tilstanden, og det er i strid med naturbeskyttelsesloven. Og det betyder, at arealer, der hidtil lovligt har fået gylle, ikke længere må bruges som udbringningsareal.
Kommunen kan dog i særlige tilfælde dispensere fra loven, men kun i de tilfælde, hvor der sker en naturforbedring. Dispensation kan ikke ske af hensyn til økonomi eller landbrugsmæssige interesser, forklarer Rikke Kyhn.
Helt konkret har politikerne i Varde kommune i direkte modstrid med embedsfolkene besluttet, at der ikke er tale om en ændring af arealernes tilstand, når der gyllenedfældes. Andre kommuner i området har valgt den modsatte tolkning, og i sidste ende bliver det en afgørelse på højere sted, som bliver afgørende for, hvad Kirsten og Søren Petersen kan regne med.
"Problemet er reelt, at familien ikke ved, hvor de står. Kommunen bliver nødt til at rette ind efter en afgørelse, og det kan betyde, at der skal fremskaffes mere jord," siger Rikke Kyhn.
Arealer gror til
Et andet eksempel på fremtidige krav er bræmmerne. Eksempelvis ligger en del af Kirsten og Søren Petersens jord ned til Holme å, hvor familien bidrager til en natursti langs åen og bidrager til naturen ved at pleje arealerne.
Men Grøn Vækst kan betyde, at der skal etableres ti meter bræmme og nogle steder 30 meter bræmmer, der enten skal holdes dyrkningsfri eller ikke må gødes.
Hvis vi ikke gøder og holder gang i jorden samt vedligeholder arealer, vil det hurtigt gro til. I løbet af blot fem år vil det gå forbavsende stærkt. Samfundet vil gerne have de lysåbne arealer, men vi forhindres i at holde dem ved lige," siger Søren Petersen.
