Fem fordele ved automatisk fodring

1. Mindre arbejde og bedre planlægningFem

Tidsforbrug: Før brugte bedriften to timer dagligt på at fodre, svarende til 14 timer om ugen. Nu bruges der 4,5 timer om ugen på at fylde foderkøkkenet op og lave service.

Planlægning: Opfyldningen af foderkøkkenet kan ske, når det passer bedst ind i planlægningen. Det har givet bedriften mulighed for bedre at planlægge opgaverne og f.eks. selv ensilere græsset i stedet for at bruge maskinstation.

Fritid: Alle på bedriften oplever, at de har mere fritid og tid til at have en hobby eller to.

2. En langtidsholdbar investering

Afskrivning: Petter-bedriften er halvvejs gennem den planlagte afskrivningsperiode på sit Triomatic T40-system og forventer yderligere mindst ti års levetid.

Vedligehold: Der skal jævnligt skiftes knive i foderkøkkenet, men det er så også den eneste løbende driftsudgift foruden strømmen til at drive anlægget.

Pris: Samlet set koster afskrivning og vedligehold ifølge Henry Petter 3,5 øre pr. kg produceret mælk, svarende til knap 90.000 kr. om året.

3. Meget nøjagtig og fleksibel fodring

Restmængde: Selv om der bruges op mod 100 ton foder om ugen, er spildet kun ca. 15 kg om ugen, fordi der altid tilbydes frisk foder op til 12 gange i døgnet.

Grupper: Systemet kan arbejde med et nærmest uendeligt antal grupper, udfodringstidspunkter og rationer med en nøjagtighed pr. ration ned til +/- to kg.

Varme: I sommervarmen flyttes flere udfodringer til om natten.

Strøm: Ungdyr kan fodres om natten, hvor strømmen er billigst.

4. Meget bedre trivsel og sundhed

Ro: Med 12 udfodringer i døgnet til de lakterende køer er der altid frisk foder på foderbordet. Det ophæver ifølge Henry Petter nærmest den ellers stærke hierarkiske orden i flokken, og det giver mere ro og bedre trivsel. For eksempel klarer førstekalvskøerne og nykælverne sig langt bedre i besætningen end andre steder i Holland.

Behovsbestemt: Nøjagtighed og fleksibilitet gør det muligt at fodre f.eks. tre goldkøer to gange i døgnet mod før tre-fire gange om ugen, hvilket gavner sundheden.

5. Et fodringssystem i konstant udvikling

Knive: På EuroTier i 2016 præsenterede EuroTier et helt nyt udtagningssystem til Triomatic T40, nemlig savklinger. Systemet er nu klar til salg med meget enklere vedligehold, lavere anskaffelsespris, højere nøjagtighed og længere levetid end blokskæreren.

Foderrobot uden skinne: På EuroTier i 2014 var den helt store nyhed en foderrobot, der kører på fire gummihjul i stedet for en skinne i loftet. Den henter strømmen fra en køreledning i loftet ligesom en sporvogn eller et elektrisk tog.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle