Så er vi i gang igen efter en rigtig skøn ferie i Tyrkiet. Jeg var fuld af energi, da vi kom hjem, og heldigvis brugte jeg den til at få ryddet op, smidt ud og gjort rent. Det passede så også fint, da vi halvanden uge efter skulle have besøg af en af mine kusiner, hendes mand og deres datter. De bor i København og var meget glade for at opleve et par feriedage 'på landet'. Deres datter fik en fornemmelse af, at der er nogle muligheder, som der ikke er i byen. Man kan måske godt forledes til at tro, at alle muligheder er i byerne. Men sådan er det jo ikke!

 

I Tyrkiet er der også meget 'på landet', men i det område, hvor vi var, var hovedinteressen helt klart turisme. Borgmesteren i Belek, som var 'vores by', havde klart meldt ud, at han ville tage butiksindehavernes licens til at drive forretning, hvis de hev folk ind i deres butikker. Det var vi utrolig taknemmelige over, for vi syntes alligevel, de var meget påtrængende. Man lærer i hvert fald hurtigt at lade være med at stoppe op ved butikker - ja nærmest helt at lade være med at kigge. Eller endda gå midt på gaden, som min mand helst praktiserede.

 

En dag var vi på riverrafting. Vi blev kørt 40-50 km op i bjergene og skulle så i gummibåd sejle 14 km ned ad floden. Jeg tror nok, min mand var lidt overrasket over, at jeg var med på idéen med riverrafting. Jeg behøver nemlig ikke ret mange udfordringer, når vand er involveret. Men jeg er utrolig glad for, at jeg ikke snød mig selv for den flotte oplevelse. Tyrkerne tog utallige billeder og filmede meget undervejs. Det gjorde de specielt, hvor de havde arrangeret udspring (der satte jeg dog grænsen ...), og hvor det gik lidt vildere for sig ned ad floden.

 

Som afslutning på turen blev billederne hængt op, og der blev vist en dvd af turen. Alt sammen kunne selvfølgelig købes til turistpris gange to. Ja, det var meget kommercielt, men det er jo en af de ting, de skal leve af.

 

Vores hund var blevet passet af nogle naboer, der har en lille datter. Hunden er fortsat meget ivrig og er vist ikke klar over, at han snart bliver fire år og dermed ikke er hvalp mere. Men deres datter havde været meget tryg ved ham og havde kunnet 'mosle' rundt med ham, som hun ønskede. Det har helt sikker også været til stor fornøjelse for vores hund.

 

Om et par dage tager jeg med pigerne og mine forældre til Blåvand en enkelt dag. Der er lagt en slagplan for, hvilke oplevelser vi skal have: Stearinlys-drypning, bungeejump, frokost, bolchekogning og til slut en is. Det er meget planlagt, men så ved pigerne også, hvad de kan glæde sig til. Jeg glæder mig allerede nu til at kunne gå i fred og ro for de butiksansatte. Men hver oplevelse har selvfølgelig sin charme.

 

"Vi ser ikke tingene, som de er, men som vi er."

(Anais Nin)

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle