Efter et træls indkøringsår er der nu tegn på, at diarréen er på vej retur på Nørre Brasholt i Sindal.
Anton Nielsen havde ikke forestillet sig, at han skulle have problemer med diarré blandt sine pattegrise, da han sidste vinter udvidede sin besætning fra 350 til 1.100 søer. I den gamle besætning havde han nemlig ikke diarré-problemer, men billedet ændrede sig, da de mange nye gylte skulle til at fare.
"Problemerne med diarré startede stort set samtidig med, at de nye gylte skulle fare sidste vinter," fortæller Anton Nielsen.
Diarréen begyndte allerede et par dage efter fødslen. Ikke alle pattegrise slap med livet i behold. Dødeligheden i farestalden rundede således 20 procent i de værste perioder. I januar kvartal i år er den igen faldet til lige under 15 procent, men målet er stadig at komme under 10 procent.
"Vi havde problemer med tidlig diarré hos halvdelen af gyltekuldene, mens pattegrise hos søerne normalt gik fri," husker Anton Nielsen.
Ud af et 14-dages-hold på 100 faringer var der 25 gyltekuld. Blandt disse 25 kuld var der problemer med diarré hos op mod halvdelen.
"Og der var tit to-tre kuld, der gik helt i fisk," fortæller han.
Selv de pattegrise, der kom over diarréen, haltede tilvækstmæssigt efter de andre.
"Det var, som om tarmene var blevet lidt ødelagt, og det tog nogen tid, før de kom over det," siger Anton Nielsen. De pattegrise han indsendte til undersøgelse på laboratoriet viste, at dødsårsagen først og fremmest var sult, og altså ikke en infektion der kunne behandles medicinsk.
Tid og god pasning
I dag er problemet aftagende, men ikke helt forsvundet, og Anton Nielsen har gjort sig nogle erfaringer om hvad der har hjulpet i hans besætning. Han er ikke i tvivl om, at det var de mange polte der kom ind i besætningen, der fik problemet til at udvikle sig i første omgang.
"Nu er vi i gang med fjerde læg på de søer, vi købte ind til udvidelsen, og det er som tiden alene giver en bedre stabilitet," mener Anton Nielsen, der fremover igen kun supplerer besætningen med eget tillæg.
Han kan ikke pege på noget hokuspokus der kan hjælpe andre gennem problemerne. Derimod er opskriften god pasning på alle områder af besætningen.
"Vi er tilbage ved, at det er god og omhyggelig pasning af både søer og pattegrise, der har haft den største effekt," siger han i dag. Han erkender samtidig, at det ikke var nok i den periode, hvor problemet var størst, og at det har været en frustrerende periode for personalet i farestalden.
Han har for nylig reduceret fodertildelingen til de drægtige søer de sidste fire dage før faring fra fire til tre en halv foderenhed dagligt.
"Det har givet mindre yverbetændelse, og det trækker også i den rigtige retning," konstaterer han.