Den røde ko har egenskaber, der fortjener at blive bevaret, mener den biodynamiske landmand Niels Stokholm.
Han og hustruen Rita driver Thorshøjgaard ved Dronningmølle i Nordsjælland. Gården er fondsejet men ledes suverænt af Niels. Det ser man i dokumentarfilmen »Så meget godt i vente«, som blev vist i biografer landet over i starten af september.
Adskillige passager i filmen handler om Niels Stokholms kontroverser med veterinærkontrol og miljøregler, som mangen en økologisk eller konventionel landmand kan nikke genkendende til. Selv er han dog ikke vild med filmens konfliktstof og vil hellere tale om fremskridene for det røde malkekvæg, siden optagelserne sluttede.
Kort tid efter, i starten af 2014, blev EU-forordningen om hold af dyr nemlig ændret, så besætninger på op til 70 køer fortsat må have dyrene i bindestald.
»Nu bliver det næste at få indført, at man kan bygge nye bindestalde. Det er gode lobbyister i færd med. Vi har mange forbundsfæller i alpelandene som pludselig så, at deres stalde og besætninger ville forsvinde ved kravet om udelukkende løsdrift,« forklarer 80-årige Niels Stokholm.
Han mener, de oprindelige racer har egenskaber, som kan blive nyttige i fremtiden, og at de som hans røde køer skal holdes i det miljø, de har færdedes i i hundredevis af år.
»I en bindestald er der ro og tryghed, når de stærke ikke kan mule de svage,« siger han. Hos ham bliver dyrene heller ikke afhornet, fordi hornene er en alt for vigtig del af dyrets organisme, især fordøjelsessystemet.
Han har drevet Thorshøjgaard siden 1975. Inden da beskæftigede han sig med blandt andet brobyggeri i et stort entreprenørselskab og som afdelingsleder på Danmarks Tekniske Højskole, der nu hedder DTU. Hans beslutning om at blive biodynamisk landmand blev taget med fuldt overlæg, han er bondefødt og opvokset ved Dybbøl i Sønderjylland.
»Jeg traf et valg med fuldt overlæg, da jeg slog mig ned her,« siger han.
På Thorshøjgaard kommer mange børnehaver, skoler, foreninger, landbrugsstuderende fra ind- og udland og får rundvisninger og forklaringer på, hvad der virker og hvorfor. Hans begejstring, for alt hvad der vokser og gror, kan virke overvældende, for eksempel når han jublende lovpriser stykket med tidsler midt i marken. Men argumenterne er der: Tidslernes dybe rødder laver gange langt ned i jorden, så der kommer luft derned.
Niels Stokholm er påpasselig med ikke at virke missionerende. Men til spørgsmålet om hvor langt biodynamisk jordbrug kan brødføde den kraftigt voksende befolkning i verden, har han en klar melding:
»Det er ikke et spørgsmål om at skaffe tilstrækkeligt med fødevarer. Det er strukturer i samfundene rundt om i verden, der gør det svært. Jeg arbejdede en tid i Bangladesh. Her har man jord og klima til at høste tre gange om året, men noget i samfundsstrukturen, kastesystemet for eksempel, gør, at der ikke bliver lavet nok mad til alle,« siger han.
