Finansverdenen: Tørken er benhård, men landmændene klarer den

DLR og Nordea forventer ikke, at tørken fører til en masse konkurser.

Det kan blive økonomisk hårdt, men de fleste vil klare den. Sådan lyder vurderingen af landbrugets økonomiske resultater, som utvivlsomt vil blive stærkt præget af tørken, fra Torben André Petersen, landbrugschef i Nordea.

»Der er nogen, der vil blive hårdt udfordret, hvis det bliver så dårligt, som det ser ud. Det er ærgerligt, men det bliver ikke ragnarok. Jeg tror de fleste klarer den«, siger han.

Det kan ramme en bred vifte af landmænd med de dårlige resultater i planteavlen. Mælkeproducenter vil mangle grovfoder, svineproducenter vil mangle korn og planteavlere vil mangle udbytte.

Uoprettelig skade

Også Jens Møller, adm. direktør i DLR, kalder udsigten til ringe høst for en udfordring. Han mener dog, det er for tidligt at tale om konsekvensernes størrelse.

»Selv om der skulle komme pæne mængder regn, er der allerede uoprettelig skade mange steder. Det vil påvirke indtjeningen«, siger han.

Kan landmændene tåle et indtægtstab?

»Landmænd skal kunne tåle indtægtstab. De ved, der kan komme tørke, og udbytter, der går op og ned, er et vilkår i landbruget, som man skal kunne håndtere«, siger han.

Ifølge Jens Møller er planteavlerne ikke så højt belånt som andre driftsgrene, hvilket er en fordel. En stor del af planteavlen ligger dog på bedrifter med husdyr.

»Hvis svineproducenter skal ud at købe 20-25 procent mere, vil det ramme dem, hvis ikke stigende svinepriser opvejer det«, siger han.

Jens Møller er dog hverken bekymret for DLR-kredit eller landbruget.

»Der skal mere end en svag høst til at vælte et landbrug«, siger han.

Nogle må dreje nøglen

Fra Seges side lyder vurderingen, at høstudbyttet i hvert fald er 20-25 procent lavere end normalt.

»I 1992 mistede vi 23 procent af høstudbyttet. Hvis vi regner det om og ser på, at vandunderskuddet var 50 procent større ved indgangen til juni i år, så bliver tabet mindst lige så stort i år«, siger sektordirektør for planteavl, Troels Toft.

Tidligere i år viste en prognose fra Seges, at danske landmænd i 2018 i gennemsnit vil få et driftsresultat på et rundt nul efter ejeraflønning. Senest har IFRO ved Københavns Universitet regnet på betydningen af tørken og fået tabet til cirka seks mia. kr. Det svarer til 2.400 kr. pr. hektar for alle danske hektar.

Kan landmændene holde til tab på seks mia. kr.?

»Det bliver stramt. Nogle må dreje nøglen på grund af det her«, siger Troels Toft.

L&F: EU-anliggende

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, beklager situationen.

»Vi er inde i en fase, hvor vi ikke kan gøre noget. Vi kan jo ikke få det til at regne«, siger han.

L&F holder nøje øje med situationens udvikling og udbredelse. Hvis tørken rammer et stort område i EU, vurderer han, at det vil gå hen og blive et EU-anliggende.

»Vi vil satse på den fælles landbrugspolitik. Så må EU løfte opgaven«.

Hvordan?

»Det er for tidligt at gætte på«.

Faktaboks

Baggrund 

  • Landbrugets samlede driftsresultat før/efter ejerløn mv. var i både 2015 og 2016 minus 1,7 mia. kr. for heltidsbedrifter. I 2017 var der et plus på godt 4 mia. kr.
  • Planteavlerne, der nu rammes af tørken, har dog haft underskud i 2016 og 2017. Seges prognose fra januar vurderede også underskud i 2018 og 2019.
  • Tørken kan nu gøre årets underskud endnu større.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle