Fire nye skivehøstere fra John Deere

Med nye side- og centertrukne bugserede skivehøstere går John Deere efter de mindre husdyrbrug og maskinstationer.

De to nye sidetrukne 630 og 635 skivehøstere og de to nye centertrukne 830 og 835 skivehøstere henvender sig primært til de lidt mindre husdyrbrug og maskinstationer med arbejdsbredder fra 300 til 350 cm og effektbehov fra 90 til 115 hk. De centertrukne kan arbejde på begge sider, de sidetrukne kun på højre side af traktoren.

De fire nye skivehøstere kommer med en ekstra stærk knivbjælke med forbedret beskyttelse af de enkelte knivrotorer og et nyt flydende ophæng til konturfølgning.

I crimperen er slaglerne blevet markant tungere for at øge kapaciteten og forbedre afgrødeflowet, ligesom et nyt design af crimperhuset gør det nemmere at håndtere tunge og våde afgrøder, også ved høje fremkørselshastigheder. Som alternativ til slagle-crimperen kan vælges justerbare gummivalser.

Et nyudviklet svingtræk letter til- og frakoblingen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle