Natur- og miljø-konsulenter oplever forsøg på at stramme kursen, og de opfordrer landmændene til ikke at gå på kompromis men at stå fast på det, miljøloven siger.
Frygten for 98 forskellige måder at praktisere miljøgodkendelsesordningen i landets lige så mange kommuner er ikke helt ubegrundet, røber mange af de informationsmøder, som landbocentrenes miljøkonsulenter har haft med de kommuner, de skal arbejde mest sammen med i fremtiden.
Eksempler fra kommunerne Skive, Varde, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern og Holstebro foruden Horsens, hvor naturchef Keld Rasmussen i sidste uges LandbrugsAvisen lagde op til, at embedsmænd og politikere kunne lægge linjen med en strammere miljøpraksis end lovens intention, viser, at forsøg på lokalt selvstyre på miljøområdet ikke er en enlig svale.
Savner politisk opråb
Miljøkonsulent Peter Aalykke, Jysk Landbrugsrådgivning, siger, at flere kommunale sagsbehandlere klart har sagt, at man endnu ikke er færdige med at fastlægge den administrative praksis for, hvor skrappe ekstra krav der kan og skal stilles til ansøgningerne.
"Jeg har den stærke frygt, at bliver der ikke givet nogle politiske signaler til kommunerne om at forvalte loven efter intentionen, så får vi 98 forskellige versioner af godkendelsespraksis," siger Peter Aalykke.
Hos Jysk Landbrugsrådgivning venter 100 til 120 sager, og frustrationerne vokser, fordi det digitale indberetningssystem ikke virker.
"Et problem er, at Skov- og Naturstyrelsens side ikke virker, men havde det været tilfældet, var vi alligevel ingen vegne kommet i sagsbehandlingen, fordi kommunerne ikke er færdige med at fastlægge administrationspraksis."
Tag kampen op
"Ingen myndigheder har tilsyneladende været klar til de store omvæltninger, som kommunalreformen har betydet," siger Jakob Altenborg, natur- og miljøkonsulent, LRV, Randers. Hans personlige gæt er, at de digitale systemer og fejlretninger først kommer til at virke ved udgangen af marts.
Det bekymrer ham dog mere, at nogle kommuner sætter gang i deres egen tolkning af miljølovgivningen.
"Hvis ikke nogen er indstillet på at kæmpe imod både på politisk plan og hos landmænd/konsulenter, så sker der det samme som med amternes screeninger. Jeg kan være nervøs for, at landmænd, der ikke kan vente på at få sat udvidelser i gang, bøjer sig for kommunale krav, der ligger ud over loven, og får noget igennem, som kan få negativ betydning for andre landmænd. Der skal ikke skabes præcedens for at gå på kompromis, for lovens intentioner er meget klare, både i regler og vejledninger," siger Jakob Altenborg.
"Vi har bunkevis af sager liggende - ja, alt har stort set stået på stand by siden august sidste år, og så er systemerne ikke klar.
"Det er en uartighed over for landmændene," tilføjer han.
