Conservation Agricul-ture er en ny trend i markbruget, der for alvor har taget fart de sidste par år. Mange mener, det er fremtidens planteavl.
I mange hundrede år har ploven været hele grundlaget for, at markerne kunne dyrkes. Men for 25 år siden begyndte nogle danske planteavlere at interessere sig for pløjefri dyrkning for at gøre markbruget mere rationelt og økonomisk. Påvirkningen kom bl.a. fra Tyskland, og harven var stadig en vigtig del af strategien, som kunne omfatte ret så dyb og intensiv harvning.
Siden da er trenden gået mod mindre og mindre bearbejdningsdybde. Og i de senere år er flere og flere danske landmænd gået fra pløjefri dyrkning med harve, over til direkte såning - med inspiration fra bl.a. USA og England.
Conservation Agriculture
Direkte såning uden jordbearbejdning er en del af et nyt dyrkningskoncept, Conservation Agriculture (CA), som udvikler sig stærkt over hele verden. Mange mener, CA kan løse markbrugets udfordringer med miljø, klima og udpint jord - og samtidig give landmanden bedre bundlinier
Udover direkte såning omfatter CA også et sundt sædskifte og jorddække året rundt i form af afgrøderester og masser af efterafgrøder. Målet er en sund, frugtbar og mere dyrkningssikker jord med masser af regnorme, organisk materiale, rødder og liv i jorden - som øger biodiversiteten og kultiverer jorden i stedet for maskiner. Jorden får en bedre bæreevne, og vandet afdræner hurtigere, når det er vådt, og holder bedre på vandet, når det er tørt. Mange oplever også mere vildt, da der både er mere skjul og et større fødegrundlag.
Såmaskinen er en central del af CA-konceptet - ofte med skiveskær. En årlig glyphosat sprøjtning er lige så central.
Miljø og økonomi
Når jorden ikke bearbejdes og altid har plantedække, udvaskes der færre næringsstoffer til vandmiljøet. Samtidig sparer man mange omkostninger især til maskiner, brændstof og arbejdskraft/tidsforbrug.
Mange CA-landmænd fremhæver også, at de mere eller mindre stopper med at bruge insektmidler. Ukrudtstrykket er også mindre, og det problematiske græsukrudt mindskes, hvilket tit er en udfordring i det harvede pløjefri system, som mange skifter fra.
Seges har lavet en ny undersøgelse hos 14 danske CA-landmænd, der konkluderer:
»Vi har store besparelser. Det er her, merindtjeningen i CA ligger, da udbyttet er status quo. Tidsforbruget til etablering er halveret, brændstofbesparelsen er på 15-30 liter pr. ha, og slidtagen på redskaberne er minimal. Og vi investerer i færre maskiner«.
Heller ikke i det nye projekt »Grønne Marker, Stærke Rødder«, hvor pløjning, harvning og direkte såning (CA) sammenlignes, er der udbyttenedgang i CA-systemet. Til gengæld var der en klar tendens til lavere omkostninger og stigende indtjening med CA i forhold til pløjning og harvning.
Udfordringer
Der er dog også udfordringer med CA, som først og fremmest kræver dygtig management for at lykkes. Det er et helt nyt dyrkningskoncept, man skal lære, og man har ikke ploven eller harven til at reparere spor, pakningsskader eller ukrudtsproblemer. Derfor skal man være påpasselig med at forebygge skader og ikke komme for tidligt ud på markerne. Andre udfordringer kan være jævn fordeling af den snittede halm og snegle.
Klima og biodiversitet
FN anbefaler pløjefri dyrkning for at øge biodiversiteten og gavne klimaet.
»I CA-systemet er nedmuldning af halm og mange efterafgrøder vigtige. Begge dele har positiv effekt på kulstoflagringen i jorden og har en positiv klimaeffekt. Især på jorde, hvor kulstofindholdet er lavt. Besparelsen i brændstof har også en ret stor klimaeffekt, især på bakkede jorde og lerjord,« fortæller Annette V. Vestergaard fra Seges.
Også Søren Ilsøe, som startede CA-bølgen på sin bedrift for over 10 år siden, beretter om en stor klimaeffekt fra CA.
»Man kan reducere udledning af CO2 med ét ton pr. ha, hvis man efterlader halmen, ca. 1,2 ton CO2, hvis man dyrker kraftige efterafgrøder, og ét ton CO2 ved direkte såning. Sidstnævnte er forskerne dog ikke enige om, og vi mangler forsøg til at belyse det«.
