Flest ulykker i stalden og under høsten

Sikkerhed

Af Claus Solhøj

En dansk undersøgelse af skadestuebesøg efter arbejdsulykker i landbruget 1998-2006 peger på aldersgruppen 26-45 år som den mest udsatte, kvægstalde som det farligste sted i landbruget, og høsten som den farligste periode på året.

Der sker også mange ulykker under reparation og vedligehold, blandt andet fordi de personlige værnemidler ofte ikke bruges. Vinkelsliberen er årsag til halvdelen af den slags ulykker. Faldulykker ved byggeri og renovering er desværre heller ikke sjældne.

Den danske undersøgelse slutter i øvrigt med at konstatere, at modsat tendensen i de øvrige erhverv og i det norske og svenske landbrug er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker i det danske landbrug.

Gennem fem år kulegravede det engelske arbejdstilsyn 7.000 arbejdsulykker med maskiner i det engelske landbrug. Rapporten ¿Ingen ekstra chancer¿ fra Dansk Landbrugsrådgivning samler de engelske erfaringer op. Og det er ikke ligefrem hyggelig godnatlæsning.

Dårlige arbejdsmetoder

Dårlige arbejdsmetoder var årsag til 75 procent af ulykkerne. Enten havde folk ikke godt nok kendskab til maskinerne, eller også så de stort på sikkerheden - ¿der plejer jo ikke at ske noget¿.

I to ud af fem arbejdsulykker kørte maskinen, selv om det ikke var nødvendigt. Hver tredje maskine var dårligt afskærmet, og hver tiende maskine var dårligt vedligeholdt. Hver anden af dem, der kom til skade, blev fanget af bevægelige dele på maskinen.

De fleste ulykker skete i aldersgruppen 17-25 år.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle